’En gigantisk julefest’ kalder arrangørerne det, og det lyder til, at der
bliver noget om snakken, når boksestalden Euro Event lørdag 15. december
inviterer til boksestævne i Aalborgs Gigantium.
Udover en amatør-’landskamp’ mellem nordjyske og norske boksere kommer der fem professionelle kampe på programmet, hvor blandt andre sværvægteren Claus Bertino debuterer for Euro Event, boksestalden, der har Mikkel Kesslers manager Allan Back i ejerkredsen.
Læs også: Se også: Mogens Palle vred endnu: Mikkel er grådig
Udover er de mange boksere er der hyret underholdning i skikkelse af blandt andre komikeren Uffe Holm, musikeren Shaka Loveless og stjerne-DJ’en Morten Breum for at give nordjyderne en festlig aften op til jul.
Linse Kessler bliver aftenens konferencier, mens skuespilleren Paw Henriksen får rollen som ringannouncer.
- Euro Event er meget mere end bare boksning, og det glæder vi os til at vise Aalborg som det første sted i landet, siger Allan Back.
