- Kessler mod Magee bliver en interessant kamp. Man må aldrig undervurdere
Magee, han har knockoutet både Mads Larsen og Rudy Markussen. Magee er en
svær modstander med masser af erfaring, specielt fra store kampe som mod
Lucian Bute og Carl Froch. Det nyder han godt af, når det bliver hårdt,
siger Arthur Abraham, der er verdensmester i super-mellemvægt hos WBO.
Mikkel Kessler skal møde Brian Magee 8. december i Boxen i Herning. Vinderen af det opgør, kan kalde sig verdensmester i WBA-regi, og skal op mod Andre Ward.
Læs også: Se også: Kessler gør ondt på sparringspartner
Arthur Abraham forventer dog, at Kessler får hele Boxen med sig - og der tager Abraham nok ikke meget fejl.
- Magee får hele arenaen mod sig. Jeg var ringside til Kesslers kamp mod Froch, og atmosfæren var sensationel, ligesom kampen var det.
- Men Magee bliver ikke bange. Han har stor erfaring og er ikke bange for at gå ind i løvens hule, lyder det fra Abraham, der selv skal forsvare sin titel mod Mehdi Bouadla i Nürnberg 15. december.
- Det er godt, at Mikkel er helt tilbage i toppen, og jeg ønsker ham held og lykke 8. december. Mine fingre er krydsede for, at Mikkel bliver verdensmester igen, siger Abraham.
Du kan se kampen mellem Kessler og Magee på pay-per-view hos Viasat, Yousee, Stofa, TDC-TV og Viaplay - eller købe billet til kampen på billet.dk.
