Kessler advarer Froch

Carl Froch vil bokse mod Mikkel Kessler i 2013 - det er helt fint med danskeren

  • Sådan her kommer det til at se ud igen, hvis Carl Froch og Mikkel Kessler skal i ringen med hinanden en gang til - mener Mikkel Kessler. (Foto: AP)
Sådan her kommer det til at se ud igen, hvis Carl Froch og Mikkel Kessler skal i ringen med hinanden en gang til - mener Mikkel Kessler. (Foto: AP)
1 af 1

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Carl Froch forsvarede forleden det IBF-bælte i supermellemvægt, som han erobrede fra Lucian Bute, da han knockoutbesejrede amerikaneren Yusaf Mach.

Den hårdføre englænder har efterfølgende gentaget, at han vil have både Bute, Ward og Kessler i 2013 - de sidste to modstandere er de eneste, som Nottingham-bokseren har tabt til.

Mikkel Kessler er dog ikke skræmt over den flotte indsats, Carl Froch har leveret de senere år, hvor englænderen utvivlsomt er den bokser i verden, der har haft det sværeste kampprogram med den ene topbokser efter den anden på menuen.

Se også:

Se også: Froch: Kom nu med Kessler eller Ward

- Bare rolig, Carl. Jeg har slået dig før, og jeg slår dig igen, lyder det fra Kessler, der ligger i hård træning op til sin kamp den 8. december mod Brian Magee.

- Nyd dit bælte, mens du har det. Og lad mig så lige tage mig af Brian Magee først. Selvfølgelig er jeg klar til at bokse dig igen, når som helst, hvor som helst. Især hvis Andre Ward er bange for at forlade sin hjemmebane, siger Kessler med henvisning til, at WBA/WBC-mesteren oftest bokser på hjemmebane i Oakland.

Mikkel Kessler og Carl Froch har hele tiden været på venskabelig fod, selv inden de mødtes i Super Six-turneringen, hvor Kessler vandt en herrefight mod Froch i Herning i 2010. Kessler vil da også gerne sige Carl Froch tillykke med KO-sejren over Mach.

- Det var en god sejr, tillykke. Giv den gas, og så er jeg sikker på, vi mødes igen, siger Kessler.

Se også:

Se også: Kessler: Jeg har dødsstødet klar

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik