Persondata politik

Skudt boksers bil fuld af narko

Politiet fandt ti poser kokain i den bil, hvor mesterbokseren Hector 'Macho' Camacho' blev skudt

  • Der var kokain i bilen, da Hecotr Camaco blev skudt ned i Puerto Rico. (Foto: AP)
Der var kokain i bilen, da Hecotr Camaco blev skudt ned i Puerto Rico. (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Sagen om nedskydningen af den tidligere bokseverdensmester Hector 'Macho' Camacho' ligner noget fra en amerikansk gangsterfilm.

Camacho blev skudt i nakken, mens han sad i en bil sammen med en anden mand, Adrian Mojica Moreno, uden for en bar i San Juan, Purto Rico.

Mens eks-bokseren overlevede, døde den anden mand på stedet. Men duoen har næppe haft helt rent mel i posen forud for det stadig uopklarede skyderi.

Nu oplyser det lokale politi nemlig, at man fandt hele ni poser med kokain på den skuddræbte mand. En tiende pose lå åben i bilen.

Mens ordensmagten, der endnu ikke er på sporet af gerningsmanden, så kæmper Camacho for livet på hospitalet Centro Medica i San Juan.

Se også: Skuddrama: Bokselegende i kritisk tilstand

- Han kæmper minut for minut. Det er den vigtigste kamp i hans liv, fortæller Dr. Ernesto Torres.

Lægerne har endnu ikke fastslået, om han kan erklæres hjernedød, så familien har endnu ikke truffet den svære beslutning, om han skal tages ud af respiratoren.

- Hans mor er sønderknust, fortæller Torres.

Så foreløbig kan venner, fans og familie blot håbe og krydse fingre for Hector Camachos videre skæbne.

- Vi må bare vente og se, om 'Macho' får det bedre. Det er en barsk kamp, siger hans mangeårige ven og tidligere manager Ismael Landry.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik