Boksning

'The Hitman' vil være verdensmester igen

Ricky Hatton gør comeback efter en nedtur med overvægt, depression og alkoholisme

  • Den 24. november gør den genfødte Ricky 'The Hitman' Hatton comeback. (Foto: AP)
Den 24. november gør den genfødte Ricky 'The Hitman' Hatton comeback. (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Lørdag 24. november træder nu 34-årige Ricky 'The Hitman' Hatton igen ind i en boksering - og briten vil være verdensmester igen.

Han blev ellers knockoutet på grimmeste vis af Manny Pacquiao i 2009, og efter den umiddelbare afslutning på en ellers fantastisk karriere, røg Hatton ned i et hul, hvor alkoholen også besejrede ham med hjælp fra en dyb depression. Dermed kom overvægten, og så var den tidligere verdensmester en skygge af sig selv og hastigt på vej ud i glemslen.

Men Hatton skulle vise sig at være en sand mester på det mentale plan. Han fik hevet sig selv op af hullet og gik i gang med et træne igen. Ikke med hensigt på et comeback, men fordi hans liv er boksning.

Under den træning kom lysten for alvor tilbage, og 'The Hitman' gør nu sit comeback næste lørdag mod ukraineren Vyacheslav Senchenko i Manchester. Men skulle det værste ske, at Hatton taber mod Senchenko, så skal man ikke frygte, at Hatton vender tilbage til den mørke side af sig selv.

Læs mere:

Se også: Promotor: Vi skal passe på Patrick

- Jeg blev reddet før, jeg annoncerede mit comeback. Det er kun fordi, jeg føler mig meget bedre mentalt, at det kom på tale med et comeback.

Og Hatton er helt klar med, hvad der skal ske dagen efter kampen mod Senchenko.

- Jeg frygter intet. Hvis jeg blev tævet over to omgange igen (som mod Pacquiao), vil det blive svært at acceptere, men dagen efter kampen er jeg overbevist om, at jeg kan se mig selv i øjnene og sige: Ved du hvad, Rick? Du har vundet over dine dæmoner, du har tabt de overflødige kilo, du er i god form igen, du valgte en værdig modstander og kæmpede det bedste, du kunne. Nu må du gå i træning og blive den bedste promoter, du kan være. Du skal være stolt af dig selv,' lyder det fra Ricky 'The Hitrman' Hatton.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik