Boksedrama forude: Jeg hader alt ved ham!

Der er lagt op til et sjældent modbydeligt boksebrag, når ærkefjenderne David Haye og Dereck Chisora gør gamle regnskaber op på lørdag

  • Ved pressekonferencen tilbage i maj valgte arrangørerne klogeligt at adskille kamphanerne med et metalgitter. (Foto: SPO)
Ved pressekonferencen tilbage i maj valgte arrangørerne klogeligt at adskille kamphanerne med et metalgitter. (Foto: SPO)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Det er en fast tradition, at boksere skal stirre ondt på hinanden og udveksle truende klichéer før det bliver alvor i ringen.

Men når de to englændere David Haye og Dereck Chisora på lørdag ryger i flæsket på hinanden på West Hams hjemmebane, Upton Park, så er hadet helt og aldeles ægte.

Duoen har været kollisionskurs siden det meget omtalte og dybt skandaløse slagsmål, der opstod mellem englænderne efter Chisoras nederlag til Vitali Klitschko.

Her valgte Dereck Chisora efterfølgende at håne Haye for dennes nederlag til den anden Klitschko-bror, Wladimir. En hån, der endte med et presserum fyldt med øretæver og knust glas.

Se også: 35.000 tilskuere til hadets boksekamp Se også: 35.000 tilskuere til hadets boksekamp

Siden har Det Britiske Bokseforbund (BBBoC) forsøgt at få lørdagens kamp aflyst, men takket være en licens fra Luxembourg bliver hadets kamp nu til virkelighed.

Og Davis Haye er mere end klar til at tilføje sin ærkefjende smerte i stride strømme.

- Hans fans skal nok komme på lørdag, men jeg bilder mig ind, at flertallet af raske mennesker i dette land vil heppe på mig og på, at jeg fjerner denne enorme plet fra engelsk boksnings ærme, skriver Haye i sin klumme i Evening Standard, hvor han ikke just lægger bånd på sig selv.

- Vi er begge boksere fra London, men én af os er til fare for samfundet, og den anden er ude for at knuse den plage én gang for alle, skriver Haye, der til South London Press understreger, at opgøret mod Chisora er et meget personligt anliggende.

Se også: Bokseforbund vil stoppe hadets kamp Se også: Bokseforbund vil stoppe hadets kamp

- Jeg tror aldrig, jeg har brudt mig så lidt om en modstander som Chisora, siden jeg blev professionel i 2002. Og selv hvis man ser bort fra vores sammenstød tidligere på året, så hader jeg simpelthen alt, hvad han står for, fastslår Haye.

De hårde ord har dog tilsyneladende ikke den store effekt på Dereck Chisora, der selv har skruet godt op for retorikken.

- Jeg ser ikke frem til at bokse mod ham. Jeg vil slås, ligemeget hvilken runde, vi er i. Jeg vil slås, og jeg vil slå ham. Haye ved ikke, hvad han har rodet sig ud i. Det bliver en slåskamp! Jeg vil være over ham hele tiden som eksem på en baby. Han har aldrig kæmpet mod en som mig før, lover Chisora inden det, der næppe bliver en smuk og stilren affære.

Se også: TV: Blod og ballade efter Klitschko-triumf Se også: TV: Blod og ballade efter Klitschko-triumf

Til gengæld er der garanti for blod og drama for alle pengene.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik