Polsk vrede over bokselegendes sejr

Roy Jones Jr var en tur i gulvet undervejs til sejr over den hidtil ubesejrede polak Pawel Glazewski

  • Roy Jones Jr. måtte en tur i gulvet i 6. omgang.
Roy Jones Jr. måtte en tur i gulvet i 6. omgang.
1 af 1

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Roy Jones Jr har efterhånden været prof-bokser i 23 år, og undervejs har han været anerkendt som den bedste af alle boksere i verden.

Men som 43-årig har Jones efterhånden længe lignet en færdig bokser.

Roy Jones kæmper dog videre, og lørdag aften førte det til en kontroversiel sejr i Polen, da amerikaneren vandt en split decision mod den hidtil ubesejrede polak Pawel Glazewski (17-0-0, 4 KO).

Dommersedlerne sagde 96-93, 96-94 og 94-95 i Jones' favør efter de 10 omgange, og det til trods for, at bokselegenden var en tur i gulvet i 6. omgang. Jones havde netop opført en lille dans for Glazewski, da han efterfølgende blev slået i gulvet.

De polske fans i Atlas Arena i Lodz lagde ikke skjul på deres utilfredshed, da dommersedlerne blev læst op.

Konspirationsteori
Der spekuleres flere steder i, at dommerne kan have været påvirket af en del snak om, at Jones i tilfælde af en sejr ville vende tilbage til Polen til en stort anlagt titelkamp mod WBC-mesteren i cruiservægt, Krzysztof Wlodarczyk (46-2-1, 33 KO).

Men Jones afviser, at han decideret skulle have fået sejren foræret mod Glazewski.

- Jeg vinder de første fire eller fem omgange. Med et knockdown taber jeg en omgang med 10-8. De sidste omgange er meget lige. Men det var selvfølgelig kontroversielt. Glazewski er en meget dygtig bokser, det kan man ikke tage fra ham. Og han boksede mod en legende, så selvfølgelig gav han den gas, lød det fra Jones Jr efter kampen.

Roy Jones Jr (56-8-0, 40 KO) har siden karrierens højdepunkt i årene omkring årtusindeskiftet - hvor han med sin hurtighed og elegance var en nydelse at se på - tabt otte kampe, deraf hele fire på knockout. Nederlagene er faldet mod Antonio Tarver (to gange), Montell Griffin, Glen Johnson, Joe Calzaghe, Danny Green, Bernard Hopkins og Denis Lebedev.

Jones har nu vundet sine sidste to kampe.

Se også:

Se også: The Green Machine stopper Roy Jones i 1. omgang

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik