Boksesensation i nat

Den amerikanske boksestjerne Victor Ortiz fik smadret sin kæbe af ukendt landsmand

  • Victor Ortiz (t.h.) tog imod tunge træffere fra Josesito Lopez - i 9. omgang brækkede han kæben og måtte opgive. (Foto: AP)
« Forrige
Victor Ortiz (t.h.) tog imod tunge træffere fra Josesito Lopez - i 9. omgang brækkede han kæben og måtte opgive. (Foto: AP)
1 af 4
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Mens Europa har øjnene stift rettet mod EM-kvartfinalerne i fodbold, kæmpes der fortsat på den internationale boksescene - og natten til søndag udløste det en mindre sensation i Staples Center i Los Angeles.

Her tabte den 25-årige amerikanske boksestjerne Victor Ortiz nemlig overraskende mod landsmanden Josesito Lopez, da han aldrig kom ud af sit ringhjørne efter 9. omgang.

27-årige Lopez kom ikke med verdens vildeste rekordliste (30-4-0, 18 KO), men alle var enige om, at han var en tricky modstander for Ortiz. Ikke mindst fordi Lopez blev indkaldt med få ugers varsel, da Andre Berto - Ortiz' oprindelige revanchekamp-modstander - blev knaldet for doping.

Selvom Lopez ikke er nogen Berto, viste han sig at være præcis så tricky for Ortiz som ventet. Ortiz hamrede ganske vist store slag ind på Lopez' ansigt og gav ham et blåt, lukket øje omkring halvvejs i kampen.

Brækkede kæben
Lopez virkede i flere sekvenser rystet, men han fandt ressourcer og svarede igen med sine egne kæmpetræffere - blandt andet et par voldsomme uppercuts - og en af dem brækkede tilsyneladende kæben på Ortiz, så han ikke kunne lukke munden.

Ringhjørnet valgte derefter at give op på Ortiz' vegne før 10. omgang. Risikoen for yderligere skader på kæben var for alvorlig.

- Vil du selv stoppe? spurgte kamplederen bokseren.

Se også:

Se også: Revanche til Pacquiao efter skandalekamp

- Ja, min kæbe er brækket, svarede Ortiz.

Nederlaget kom som et ekstra tilbageslag for Ortiz, der i efteråret 2011 tabte sit WBC-bælte i weltervægt efter et 'sucker punch' fra Floyd Mayweather.

Men Victor Ortiz' (29-4-2, 22 KO) tabte til Lopez på en skade, hvilket kan ske for enhver, og hans kampe er altid underholdende. Der kommer flere chancer for den flamboyante amerikaner.

For Josesito Lopez er sejren et kæmpeskridt i karrieren. Den næste kamp kan meget vel blive hans første VM-kamp.

Se også:

Se også: Disse sportsfolk tjener mest - og det er meget!

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik