Persondata politik
Boksning

Stjerner i chok over bokse-drab

Klitschko-brødrene udtrykker sorg over ex-verdensmester Corrie Sanders' brutale død

  • Vitali Klitschko på vej til at besejre Corrie Sanders i 2004. Året forinden havde Sanders overraskende besejret Wladimir Klitschko. (Foto: AP)
Vitali Klitschko på vej til at besejre Corrie Sanders i 2004. Året forinden havde Sanders overraskende besejret Wladimir Klitschko. (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Wladimir og Vitali Klitschko er begge i chok over en tidligere modstanders brutale død.

Den tidligere WBO-verdensmester Corrie Sanders blev under et røveri skudt i maven på en restaurant, nær Pretoria. Sydafrikaneren døde få timer senere af sine kvæstelser.

Sanders blev for alvor et navn, da han i 2003 havde Wladimir Klitschko i gulvet fire gange, før han i 2. omgang blev tildelt sejren på KO. Året efter tabte han til Vitali Klitschko.

På Klitscko-brødrenes fælles Facebook-side udtrykker de to boksekæmper chok over deres tidligere modstanders død:

- Vi var chokerede over at høre om Corrie Sanders pludselige død og vi vil gerne udtrykke vores dybeste kondolence til hans familie.

- Vi vil huske Corrie som en fantastisk person både i og udenfor ringen. Han var en fantastisk fighter med et stort hjerte og repræsenterede altid boksesporten positivt, skriver brødrene.

Se også: Boksechamp dræbt i røveri

De tre røvere der skød den tidligere verdensmester, slap væk med meget få værdier. En taske og en mobiltelefon.

Den sydafrikanske ex-boksers tidligere træner er i dyb sorg over drabet.

- Det er simpelthen så sørgeligt og forfærdeligt. Mit hjerte er gået i stykker, jeg kan simpelthen ikke tro det, siger Harold Volbrecht ifølge Mirror.

Røverne slap ifølge politiet væk med en taske og en mobiltelefon.

Læs også: Sauerland - Kessler bokser for æren

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik