Persondata politik

Norsk boksedronning væltede Frederikshavn

Den norske boksebabe Cecilia Brækhus forsvarede sine VM-bælter i en norsk heksekeddel af koklokker og kærlighed

  • Brækhus i vild, vild kamp (Foto: René Schütze)
Brækhus i vild, vild kamp (Foto: René Schütze)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

FREDERIKSHAVN (ekstrabladet.dk): Norske Cecilia Brækhus forsvarede lørdag aften i Frederikshavn sine tre VM-bælter i en fantastisk atmosfære, hvor norske fans hang ind over journalister og dommere ved ringside og råbte og skreg.

- Vi elsker dig! Vi elsker dig! råbte en ung gut således konstant til Brækhus, når hun sad i ringhjørnet, og koklokkerne bimlede og bamlede fra de omkring 800 nordmænd blandt de 2345 boksefans i Arena Nord.

Se mere:

Se også: OL-bokser fik fremragende prof-debut

Kampen mellem Brækhus og den franske KO-dronning Anne Sophie Mathis (26-2-0, 22 KO) var i sig selv voldsomt intens, og de to kvindelige weltervægtere havde blandt andet efter 4. omgang en hidsig meningsudveksling ansigt til ansigt.

Tempoet var fra start utroligt, og begge kvinder tog igen og igen træffere. Mathis tog flest, men hun slog samtidig også hårdest, så hårdt, at Brækhus sågar mod 7. omgangs slutning troede, at hun hørte klokken, og vendte sig for at gå til ringhjørnet, selvom der endnu resterede 10 sekunder.

Den franske kvinde gik fremad gennem samtlige ti omgange. Ofte lige gennem hårde træffere fra Brækhus for at aflevere sin egne kæberaslere.

Se også:

Se også: Kaddour kom på hårdt arbejde

Sjældent har en bokser set så lykkelig ud, som Brækhus gjorde efter de 10 intense omgange. Det bliver utvivlsomt en af de kampe, hun kommer til at huske tilbage på med størst glæde, når karrieren en dag slutter.

’The First Lady’ forsvarede sine WBC/WBO/WBA-bælter i weltervægt med så overbevisende score som 97-93 hos alle tre dommere.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik