Persondata politik

Rasede over nederlag mod Klitschko

Vitali Klitschko forsvarede sit VM-bælte i sværvægtsboksning ved at stoppe tyske Manuel Charr

  • Manuel Charr var ikke tilfreds med den måde, hans store VM-chance blev afmonteret på. (Foto: AP)
« Forrige
Manuel Charr var ikke tilfreds med den måde, hans store VM-chance blev afmonteret på. (Foto: AP)
1 af 4
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Bokselegenden Vitali Klitschko havde ikke de store problemer med at vinde det, der kan have været hans sidste kamp, inden en lovende karriere i ukrainsk politik tager hans fulde opmærksomhed.

Den 40-årige WBC-mester i sværvægt stoppede lørdag aften i Moskva sin ubesejrede tyske udfordrer Manuel Charr i 4. omgang - eller rettere: kamplederen stoppede Charr på råd fra stævnelægen, da Klitschko havde flækket øjenbrynet på sin udfordrer, så blodet fossede.

Den 27-årige tysker blev så rasende over kamplederens beslutning, at han fnøs, råbte og sparkede, ligesom han skubbede til sin egne folk, der prøvede at dysse ham ned. Et øjeblik så det sågar ud som om, han havde tænkt sig at springe på sin ukrainske modstander og give ham håndmadder efter lukketid.

Charr besindede sig under indtryk af to meter Klitschko, der gloede køligt på ham uden at gøre antræk til videre slagudvekslinger. Den skuffede udfordrer gav da også lidt senere verdensmesteren et par anerkendende ord, et smil og et håndtryk.

Knockdown i 2. omgang
For det var Klitschko, der dominerede fra først til sidst med sit store jab og overblik. Charr signalerede i 2. omgang til den ukrainske verdensmester, at han bare kunne komme an. Og det gjorde Klitschko, der mod slutningen af omgangen sendte Charr i gulvet med et kort hook på toppen af hovedet.

Charr tog sin tælling, fik lidt luft mellem 2. og 3. omgang, og var ikke mere rystet, end at han kom ud og gik på med krum hals, som han gjorde i lange perioder af kampen. Han gik lige på Klitschko og fik solide træffere ind.

Men Klitschko har før taget alt, hvad en historisk sværvægter som Lennox Lewis har kunnet stange ud, uden at miste modet. Han målte afstanden og slog gang på gang hårde jabs midt gennem de tyske parader. Og da han i 4. omgang fik træf på Charr med endnu et af sine korte hook, sprang blodet fra tyskeren.

Kun en kamp mod engelske David Haye kan formentlig nu afholde den ældste af de dominerende Klitschko-brødre fra at indstille den mest pletfri karriere i moderne sværvægtsboksning. Den 112 kilo tunge, hårdtsvejsede ukrainer, har nået 45 sejre i 47 kampe, deraf hele 41 på knockout - en uhørt høj KO-rate set over en lang karriere på højeste niveau.

Karrierens to nederlag - til Chris Byrd og Lennox Lewis i 2000 og 2003 - er begge faldet efter skader. Begge kampe førte Vitali Klitschko på point.

Et brag mod David Haye - eksempelvis på en stor arena i London - ville være en flot farvelkamp.

Se også:

Se også: Kesslers overmand i pragtkamp

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik