Boksning

Tvivl før tysk boksebrag: Hvem er offeret?

Havde Arthur Abraham mødt Robert Stieglitz for fire år siden, ville han have været kæmpefavorit - men det er han ikke lørdag aften

  • Tysk/russiske Robert Steiglitz (t.v.) har fordelen i højde og rækkevidde mod Arthur Abraham. Men Abraham slår hårdere. (Foto: AP)
Tysk/russiske Robert Steiglitz (t.v.) har fordelen i højde og rækkevidde mod Arthur Abraham. Men Abraham slår hårdere. (Foto: AP)

Da Arthur Abraham i 2009 trådte ind i Super Six-turneringen, var det som ubesejret verdensmester i mellemvægt og forhåndsfavorit - sammen med Mikkel Kessler iøvrigt.

Kort tid forinden havde Robert Stieglitz i kamp med ungarske Karoly Balzsay erobret det WBO-bælte i supermellemvægt, som engang tilhørte legenden Joe Calzaghe. Stieglitz blev set som en fuser, der havde vundet et VM-bælte i en vægtklasse, hvor de bedste boksere var optaget af Super Six.

Stieglitz havde jo to TKO-nederlag på rekordlisten, han havde aldrig slået en topbokser, og han havde intet at gøre med et VM-bælte i en vægtklasse så rig på talent som supermellemvægt, var nogles holdning.

Lørdag aften brager Abraham og Stieglitz sammen i O2 World Arena i Berlin, og meget har ændret sig siden 2009.

Manager: Vi kan nogle tricks
Siden 2009 har Stieglitz (42-2-0, 23 KO) gjort store fremskridt som bokser og forsvaret WBO-bæltet seks gange. Mens Arthur Abraham - engang den mest hårdslående og frygtede mellemvægter i verden - er blevet fuldstændig afmonteret tre gange af modstandere fra øverste hylde: Andre Dirrell, Carl Froch og Andre Ward.

De to nationaliserede tyskere - født i henholdsvis Rusland og Georgien - er ikke typerne på en verbal krig før deres kampe. Begge udtaler ganske enkelt, at de er i form og tror på sejren, ligesom 32-årige Abraham (34-3-0, 27 KO) indrømmer, at det er sidste chance for ham. Men promotorerne og trænerne vil gerne skændes om, hvem der vinder lørdag aften.

- Begge sider har nogle tricks i ærmet, forskellen er bare, at vi har mange af dem, siger Stieglitz-manager Ulf Steinforth.

- Hvem har brug for tricks? Vi vi tørre gulv med dem, og det er enden på historien, svarer Abrahams legendariske træner Ulli Wegner.

TV2 Sport sender fra klokken 23.

Se også:

Se også: Abraham blev dårlig efter sejr

Afstemning

Hvem vinder?

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk