Dansk triumf: Vinder junior-VM i boksning

Jonas 'Tiger' Madsen erobrede lørdag aften en VM-titel ved Danish Fight Night-stævne i Aarhus

Her ses Jonas Madsen i en tidligere kamp mod Ivan Jukic. Foto: Ole Steen
Her ses Jonas Madsen i en tidligere kamp mod Ivan Jukic. Foto: Ole Steen

Den danske bokser Jonas 'Tiger' Madsen, kan kalde sig juniorverdensmester, efter han lørdag aften slog mexicaneren Mario Baeza i en kamp om juniorverdensmesterskabet hos bokseforbundet International Boxing Federation (IBF).

Bokserne måtte gå alle kampens ti omgange, inden dommerne gav danskeren sejren på point. 95-93, 96-93 og 97-92 lød dommernes pointfordeling.

Det var danskerens tiende kamp som professionel, og det var hans første titelkamp, så han var meget glad og tilfreds efter kampen.

- Jeg blev presset meget, især i en enkelt omgang. Men det er godt at vide, at jeg kan stå imod det, siger Jonas Madsen til Århus Stiftstidende efter kampen.

- Men jeg er rigtig godt tilfreds med min præstation. Den blev kæmpet hjem.

Kampen er en del af Danish Fight Night-stævnet i Aarhus, et stævne der bliver arrangeret af den mangeårige promotor Mogens Palle og eksbokseren Brian Nielsen.

I alt otte kampe er på programmet´ved lørdagens stævne. De to danske boksere Ali Mohamed og Enock Poulsen var også i ringen, hvor de begge tog en sejr.

Boksning - 17. jun. 2017 - kl. 15:21 Se videoen: Derfor er MMA-kongen chanceløs i mega-braget

Se også: Klausul i Mayweather-kamp kan koste dyrt: 'Tænk på søgsmålet'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkidle
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen