Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Boksning

Dommere uenige i kæmpe VM-drama: Begge boksere lod sig hylde

Carl Frampton tog WBA-bæltet efter sejr over Scott Quigg i en dramatisk VM-kamp, der blev afgjort efter split-decision

Se afslutningen på den dramatiske sidste omgang her, hvor Qugg saster stort. (TV: TV3 Sport)
1/2
Næste »

Han har endnu ikke prøvet at tabe, omend det var særdeles tæt på lørdag aften i Manchester.

Men Carl Frampton (22-0-0, 14 KO) var akkurat pågående nok i sine angreb, ligesom han også forsvarede sig tilstrækkeligt, så WBA-bæltet i super-bantamvægt blev erobret efter sejr over Scott Quigg (31-1-2, 23 KO).

Afgørelsen faldt efter såkaldt split-decision, da dommerstemmerne lød henholdsvis 116-112, 116-112 og 113-115.

Den jævnbyrdige fight var længe låst, men langsomt begyndte de to briter at lade offensiven veje tungere end defensiven, og så endte det til sidst med at blive en seværdig affære.

Quigg fik dog lanceret sin aggressive stil for sent, så selv om han mod slutningen af braget fik lagt pres på Belfast-bokseren, var det ikke nok til at trække det længste strå.

Ifølge Sky Sports mente aftenens slagne herre dog, at hans succesfulde afslutning på kampen burde have resulteret i et anderledes udfald på score-kortet hos to af de tre dommere.

I de første sekunder efter 12. og sidste omgang lod både Quiigg og Frampton sig da også sig hylde som vindere efter en kort omfavnelse. Jo, det var tydeligt, at der var gensidig respekt mellem de to rivaler, som var enige om, at de var uenige, når det gjaldt vurderingen af kampen.

Inden affæren stod begge halvdele af duoen da også uden nederlag, men sådan var det ikke, da lyset blev slukket i Manchester.

Her gik ingen af de to ud undervejs, men Frampton fik sat de fleste træffere, og det var altså nok til at sikre WBA-bæltet, hvorfor han nu både er verdensmester i denne samt IBF-klassen.

Se også: Her er Osamas dobbeltliv

Oplev den dramatiske afslutning på kampen her, hvor Quigg satser stort:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen