Fik klø i historisk Wembley-brag: Nu reagerer legenden på revanche-snak

Wladimir Klitschko kan få en ny kamp mod Anthony Joshua, men vil tænke sig godt om

Bokseren Wladimir Klitschko kan få en revanchekamp mod sværvægtsverdensmesteren Anthony Joshua, men det er usikkert, om den ukraineren vil benytte sig af muligheden.

Den 41-årige veteran vil give sig god tid til at overveje fremtiden og afviser at forpligte sig til noget i kølvandet på nederlaget i VM-kampen natten til søndag.

- Jeg har en klausul om en revanchekamp, som jeg kan udløse. Lige nu vil jeg ikke annoncere noget som helst, siger Wladimir Klitschko ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg kommer ikke med nogen udmelding. Jeg vil tage mig min tid, og så skal I nok få besked, siger han.

Han var senest i ringen, da han tabte til Tyson Fury for knap halvandet år siden, så nederlaget til Joshua var det andet i træk.

- Jeg har det ikke, som én der har tabt. Selv om jeg ikke fik bælterne, vandt jeg, selv om jeg tabte, siger Wladimir Klitschko.

Her sejrer Joshua over Klitschko på vanvittig knockout:

Joshua åben for revanche
Anthony Joshua erklærer sig klar til en ny kamp, og promotor Eddie Hearn er også åben for at arrangere næste akt af forestillingen, der samlede 90.000 tilskuere på Wembley i London.

- Det var en af de bedste sværvægtskampe, jeg har set, og Klitschko vil måske have revanche. Om han også vil det, når han har tænkt det igennem, ved jeg ikke. Vi åbner ikke forhandlinger, før han ved, hvad han vil.

- Hvis folk ikke vil se en ny kamp, kommer den ikke. Hvis folk vil se en ny kamp, kommer den formentlig i stand, siger Eddie Hearn.

Anthony Joshua og Wladimir Klitschko gav 90.000 tilskuere en fantastisk boksekamp på Wembley. Joshua blev vinderen på knockout i 11. omgang. Foto: AP/Nick Potts.
Anthony Joshua og Wladimir Klitschko gav 90.000 tilskuere en fantastisk boksekamp på Wembley. Joshua blev vinderen på knockout i 11. omgang. Foto: AP/Nick Potts.
 

Både Anthony Joshua og Wladimir Klitschko var i gulvet i den tætte kamp, der blev stoppet i 11. omgang.

På det tidspunkt var Joshua foran hos to af kampens dommere, mens Klitschko førte hos den tredje.

Her chokerer Klitschko - sender unge Joshua til tælling:

Flere prominente kendisser og stjernenavne hyldede både Anthony Joshua og Wladimir Klitschko efter det fantastiske brag på Wembley.


- Anthony Joshua mod Wladimir Klitschko var alt, hvad en boksefan kunne ønske sig. Klasseaktioner. Stort drama. Modgang. Vedholdenhed.Respekt., skriver Lennox Lewis, den pensionerede boksemester.


- En af de største kampe, du nogensinde kommer til at se. To utrolige krigere, en ny superstjernen i bokseverdenen. Tillykke, Anthony Joshua, skriver tv-værten Piers Morgan.


- Hvilken fantastisk kamp. Respekt for Wladimir Klitschko og en stor sejr for Anthony Joshua, skriver den tidligere hollandske stjernefodboldspiller Ruud Gullit.


- Tillykke, Anthony Joshua - verdensmester i sværvægtsboksning, Londoner og legende. Fantastisk sejr foran 90.000 hjemmebanetilskuere, skriver Londons borgmester, Sadiq Khan.


- Hvilken fighter og kriger Klitschko er i en alder af 41, men hvilken erfaringen at komme igennem for Joshua!, skriver eks-Liverpool-stjernen Jamie Carragher.

Joshua efter drama: Nu vil jeg møde ham her:

Se også: Efter dramatisk Wembley-brag: Nu venter 'største kamp i 500 år!'

Se også: Kæmpe-brag på Wembley: Her er vinderen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen