Boksning

Kesslers fede aften: Fantastisk at møde Calzaghe igen

Joe Calzaghe og hans følge måtte bruge to fly for at komme frem til Sport 2015, hvor han overraskede Mikkel Kessler

  • Det var intenst før, under og efter braget på Millenkum Stadium i 2007. Otte år senere er Kessler og Calzaghe fine venner, hvilket kunne bevidnes på Sport 2015, hvor waliseren dukkede op for at hylde sin gamle bokserival. (Foto: AP)
Det var intenst før, under og efter braget på Millenkum Stadium i 2007. Otte år senere er Kessler og Calzaghe fine venner, hvilket kunne bevidnes på Sport 2015, hvor waliseren dukkede op for at hylde sin gamle bokserival. (Foto: AP)

Mikkel Kessler fik sig en kæmpe én på opleveren, da han 9. januar var til Sport 2015 i Boxen i Herning.

Han blev klappet i 'ringen' af de 8500 mennesker i hallen, og det til sin gamle indmarch-sang: 'A Warrior's Call' med Volbeat.

Efter en snak med den ene af aftenens værter, Peter Møller, dukkede ingen andre end Joe Calzaghe til Kesslers store overraskelse op og deltog i løjerne og hyldesten.

Se også: Her tager Calzaghe røven på Mikkel Kessler

- Det var fantastisk, jeg havde ikke hørt en lyd om det, fortæller Kessler om den overraskelse, som DR havde arrangeret.

Sådan så det ud, da Calzaghe sneg sig ind på Kessler og sprang i ringen under Sport 2015 i Jyske Bank Boxen i Herning. (Foto: Claus Bonnerup) Sådan så det ud, da Calzaghe sneg sig ind på Kessler og sprang i ringen under Sport 2015 i Jyske Bank Boxen i Herning. (Foto: Claus Bonnerup)
- Det var meget flot gjort af Joe, at han brugte en hel dag på et arrangement i Danmark, hvor det ikke var så nemt at komme til. Det har jeg stor respekt for. De måtte bruge to flyvere for at komme frem. Og så blev han gemt væk indtil om aftenen.

- Og så det, han siger, om at kampen mod mig var den hårdeste. Hård på en speciel måde. Det var pænt gjort af ham, siger Kessler.

De to boksede i 2007 i Cardiff foran 50.000 tilskuere om Calzaghes WBO-bælte samt WBA-bæltet og WBC-bæltet, som Kessler bragte med sig til festen. Derudover var også Ring Magazines bælte i spil, det bælte, der tilhører vægtklassens ubestridte konge.

Kessler tabte kampen på point efter 12 omgange. Siden boksede Calzaghe to kampe mere, mod Hopkins og Jones Jr, gik på pension som ubesejret og blev valgt ind i Hall of Fame.

Det var et opslidningsslag i Cardiff, som Calzaghe endte med at vinde på dommersedlerne. (Foto: Thomas Sjørup) Det var et opslidningsslag i Cardiff, som Calzaghe endte med at vinde på dommersedlerne. (Foto: Thomas Sjørup)
Kessler boksede ni kampe mere, vandt flere VM-titler, og boksede flere gange i netop Herning, hvor han havde en stjernestund i nattelivet sammen med Calzaghe efter Sport 2015.

- Jeg har ikke været så meget ude i Hernings natteliv før, men det var vi den aften. Vi fik nogle øl og havde en rigtig hyggelig aften.

- Taler I om jeres kamp hver gang, I mødes?

- Njah, det har vi jo snakket om. Men der er da nogle ting, som vi godt kan komme til at tale om. Hvad der skete i ringen, små ting.

- Jeg var jo også ovre, da der kom en film om ham. En rigtig god film. Og Joe er et godt menneske, siger Mikkel Kessler over telefonen fra bilen, mens han er på vej til et foredrag i Middelfart.

Se også: Endelig revanche: Kessler klaskede Calzaghe

- Det er mit første foredrag, hvor jeg er alene om det, fortæller Kessler, der har lidt sommerfugle i maven, for som han konstaterer:

- Jeg er jo på udebane her.

Kessler og Calzaghe under en optagelse af 'Mr Calzaghe', en dokumentar om waliserens karriere. (Privatfoto) Kessler og Calzaghe under en optagelse af 'Mr Calzaghe', en dokumentar om waliserens karriere. (Privatfoto)  

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen