KNUST! Mayweather vinder århundredets kamp

Floyd Mayweather satte MMA-kæmperen Conor McGregor på plads i 10. omgang

JADA! Foto: AP
JADA! Foto: AP

50. sejr i 50. forsøg!

Floyd 'Money' Mayweather viste klassen, da han udboksede Conor McGregor med en serie af slag i krop og ansigt på MMA-stjernen i 10. omgang.

En rystet irer var dødtræt, benene vaklede under ham, og til sidst kunne han ikke stå imod den amerikanske favorit.

Eksperterne fik ret. Ikke i forudsigelsen om, at Mayweather ville prygle sin modstander, for det skete ingenlunde, men Mayweather var den bedste, sejren var fortjent, og amerikaneren kan nu trække sig endegyldigt tilbage fra boksesporten som ubesejret.

McGregor havde ikke noget at skamme sig over. Foto: AP
McGregor havde ikke noget at skamme sig over. Foto: AP

Det startede ellers tungt, rustent og sløjt. Defensivt og uden bid i de få angrebsslag. Floyd Meaweather lignede det, han var, en mand der ikke havde været i bokseringen i næsten to år.

Mens Conor McGregor overraskede med en god og aggressiv start og dominerede dysten, var Mayweather - ikke overraskende - afventende, men a han i de første omgange lignede en skræmt mand (hvilket han dog næppe var), var mere overraskende. McGregor overraskede bestemt med sin boksning, han var langt bedre, end næsten alle eksperter havde forudset. Han havde i hvert fald intet at skamme sig over!

McGregor var den fremadstormende part i de første runde, fik flest slag - rene som urene - ind, og pludselig spekulerede man på, om der lå en lille overraskelse og ventede.

Om det var noget rust, der skulle bokses væk for amerikaneren, skal vi lade være usagt, men Floyd Meaweather lignede i starten ikke en mand på toppen. Ireren fortsatte den dominerende stil, amerikaneren var tung og kom lidt i tovene, måske var han ligefrem små-rystet

Midtvejs i 4. omgang skiftede matchen dog langsomt karakter, Mayweather havde givet sin modstander plads, nu skulle der slås igen. Han vågnede op til dåd, og kampen begyndte at have amerikansk overtag. Mayweather satte flere præcise slag ind, og irerens forspring fra de første omgange smuldrede.

Der var respekt bokserne imellem efter kampen. Foto: AP
Der var respekt bokserne imellem efter kampen. Foto: AP
 

Den tendens fortsatte, og i 9. omgang blev det for alvor tydeligt, at McGregor var færdig. Træt, træt, træt. Mayweather satte nærmest slag ind efter behag, stor-dominerende i alle omgangens tre minutter, og det så efterhånden kun ud til at være et spørgsmål om tid, inden kampen var afgjort i amerikansk favør.

I 10. omgang blev dødsstødet så sat ind. Mayweather fortsatte dominansen, McGregor vaklede, benene ville ikke, som han ville, og da en byge af slag nok en gang haglede ned over ireren, var det slut. Kamplederen brød ind, da et par veltimede højrehåndstræffere til kæben slog den sidste saft ud ud af McGregor. Han var ikke nede og ligge, men det havde kun været et spørgsmål om tid, inden han havde kysset kanvassen.

Her slutter det for MMA-kongen. Foto: AP
Her slutter det for MMA-kongen. Foto: AP
 

Mayweather tog dermed stikket i århundredets boksekamp. Den største nogensinde målt på omsætning. Han slutter sin karriere på toppen. Ubesejret og med 50. sejre i 50 opgør.

Og som han meddelte efter kampen. Det her bliver min sidste kamp. Med garanti.

Det er da ikke helt skidt gået af en 40-årig mand fra Grand Rapids, Michigan!

Se Mayweathers walk in her

Og McGregors walk in:

Genlæs kampen omgang for omgang her

Se også: Årets vildeste kamp: McGregor har kæmpe fordel

Se også: Boksestjerne: Katastrofe hvis McGregor vinder

Se også: 'Tøffe' og Boldsen i vildt slagsmål: 'Har han bestukket dommeren?'

Foto: AP
Foto: AP

Mayweather med det ekstravagante penge-bælte, der var designet til århundredets boksebrag. Foto: AP
Mayweather med det ekstravagante penge-bælte, der var designet til århundredets boksebrag. Foto: AP
 

 

1 af 2 
2 af 2 JADA! Foto: AP
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen