Boksning

Mogens Palle byder 1,5 mio på Patrick-kamp

1,5 millioner kroner til deling mellem Patrick Nielsen og Lolenga Mock for en kamp, det er Mogens Palles tilbud til Team Sauerland - Nisse Sauerland afviser

Patrick Nielsen boksede 12. december mod Rudy Markussen i en kamp, der fik en hel del omtale af både den ene og anden grund, blandt andet på grund af et skub til indvejningen. Nielsen bokser næste gang på et tidspunkt i foråret - og Mogens Palle har budt på den kamp.
1/2
Næste »

Mogens Palle og Brian Nielsen mener det alvorligt, når de flere gange har været ude med ideen om en kamp mellem deres egen, hårdføre veteran, Lolenga Mock, og Team Sauerlands es Patrick Nielsen.

Den danske promotorduo har sendt et tilbud til Sauerland på kampen, hvor bokserne får 1,5 million kroner til deling - 200.000 euro.

- Vi har sendt Patrick Nielsens promotor Nisse Sauerland en mail, i hvilken Brian og jeg byder 200.000 euro for den kamp, der lige her og nu uden diskussion er den hotteste, man kan matche mellem to danske topboksere, siger Palle i en pressemeddelelse.

- Som oplæg til Patrick Nielsen og Sauerland har vi foreslået en split på 60-40 eller 75-25 til vinderen, men for vores skyld kan vi også sende dette publikumsbrag om den danske supermellemvægts-trone i ringen under titlen 'The Winner Takes It All' siger Palle.

Lolenga Mock (t.h.) havde Erik Skoglund hårdt rystet og i gulvet i 3. omgang, da de boksede om EBU-EU-bæltet i letsværvægt i Kolding i 2013. Skoglund endte dog med at vinde forholdsvis komfortabelt på point. (Foto: René Schütze) Lolenga Mock (t.h.) havde Erik Skoglund hårdt rystet og i gulvet i 3. omgang, da de boksede om EBU-EU-bæltet i letsværvægt i Kolding i 2013. Skoglund endte dog med at vinde forholdsvis komfortabelt på point. (Foto: René Schütze)
43-årige Lolenga Mock og hans familie har boet i Danmark i over 10 år, og han havde også før den tid bokset kampe på Mogens Palles stævner i Danmark.

Mock havde sin sidste store kamp mod Sauerland-bokseren Erik Skoglund i letsværvægt i Kolding i efteråret 2013, men han gjorde comeback i starten af december 2015 med en pointsejr over den ubesejrede italiener Alessandro Sinacore, da Mogens Palle og Brian Nielsen holdt deres første stævne sammen.

mock.jpg Boksning - 22. dec. 2015 Mock: Jeg vil banke respekt ind i Patrick Nielsen

Den Congo-fødte fighter, der også har boet i Tyskland og sparret med en lang række stærke boksere - som Mikkel Kessler og Felix Sturm - foruden at møde nogle af de bedste i ringen, er fyr og flamme over den mulige kamp.

- Oven på bokseparodien mod Rudy Markussen må Patrik Nielsen da om nogen selv tørste efter at overbevise det danske og internationale boksepublikum om, at han også er i stand til at levere mod en modstander, der med bankgaranti ikke frivilligt sætter sig ned, men slår igen, siger Mock i presseemeddelelsen.

rudy smadret.jpg Boksning - 13. dec. 2015 Vild opstandelse! Patrick stoppede Rudy

Mogens Palle og Brian Nielsen afholder deres andet stævne som promotorduo 26. februar i Ceres Park i Aarhus. Palle har en april- eller maj-kamp i tankerne omkring Patrick Nielsen (28-1, 14 KO) og Lolenga Mock (32-14-1, 12 KO).

Nielsens promotor, Nisse Sauerland, har haft en uge til at svare, lyder det fra Mogens Palle, men Sauerland har først tirsdag set tilbuddet.

- Nej, jeg har ikke fået et tilbud, siger Sauerland i første omgang.

- Hov, vent, det lå i spamfilteret, skriver Nisse Sauerland i en sms.

- Ærlig talt, Mock var lige ved at tabe sin seneste kamp. Og han tabte til Skoglund for noget tid siden. Han skal bokse mod en ordentlig modstander og slå ham (før en kamp mod Patrick Nielsen kan komme på tale, red).

- Jeg kan ikke tage tilbuddet seriøst. Han bruger os som et pr-stunt, skriver Sauerland.

Se også: Optrapper boksekrig: Palle vil skide dem en hatfuld!

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen