Tjente 132 mio: Det første han brugte pengene på, vil overraske dig

Anthony Joshua kunne lørdag sætte 15 millioner pund ind på kontoen efter knockout-sejren over Wladimir Klitschko i VM-braget på Wembley Stadion. Nu løfter mangemillionæren sløret for, hvad de mange millioner skal bruges på

Foran 90.000 mennesker vandt Anthony Joshua lørdag aften over Wladimir Klitschko i VM-braget i sværvægt.

I 11. runde tog Joshua sejren med et knockout, og kunne derfor løfte bæltet som vinder. Udover de to nye titel-bælter kunne han tage hele 15 millioner pund med sig. Det svarer til 132 millioner danske kroner.

Men pengene skal ikke bruges på dyre biler og store huse endnu.

En udestående regning hos renseriet. Det er, hvad den nyudklækkede bokse-verdensmester i første omgang skal bruge sin præmie på.

Se også: Kæmpe-brag på Wembley: Her er vinderen

Den 27-årige sværvægter fortæller til Daily Star, at de mange millioner skal bruges på en ubetalte regning hos det lokale renseri.

- Som det første skal jeg ned og betale min regning. Den er meget stor, siger Anthony Joshua til Daily Star.

Regningen lyder på 120 pund. Det er hvad der svarer til cirka 1000 danske kroner.

Selvom den store bokser i forvejen er mange millionær, lever han stadig ydmygt. Han bor i et lejlighedskompleks med sin mor, skriver Daily Star.

Sværvægteren har vundet alle sine 19 boksekampe på knockout.

Se også: Fik klø i historisk Wembley-brag: Nu reagerer legenden på revanche-snak

Direktør i eget firma
Joshuas mange millioner stammer blandt andet fra Jaguar Land Rover, Beats by Dr Dre og Sky Sports, som er blandt hans sponsoraftaler.

Men han sørger også for, at være herre i eget hus. Boksestjernen er direktør i sit eget firma AJ Boxing. Firmaet sælger blandt andet merchandise.

Han var vurderet til at være 20 millioner pund værd inden kampen mod Klitschko.

Joshua har før udtalt, at da han først startede sin karriere, var målet at blive millionær. Nu er målet at blive milliardær. Og han er godt på vej, må man sige.

Vejen mod milliarden kan måske byde på et møde med Tyson Fury. Et møde som Fury selv betegner som den største boksekamp i 500 år. Læs mere om det møde her.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen