Indlæser...

Øv! Nederlag mod Tyskland i EM-finalen

Michael Maze slog Timo Boll, men det danske landshold i bordtennis tabte alligevel EM-finalen snævert

22:02, 16. sep 2009 | Thor Carlskov

Annonce

Finn Tugwell kunne ikke hænge på Christian Süss i den afgørende kamp i EM-finalen. (Foto: AP)
Finn Tugwell kunne ikke hænge på Christian Süss i den afgørende kamp i EM-finalen. (Foto: AP)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Efter at have ordnet Tjekkiet i kvartfinalen og Østrig i semifinalen mødte det danske herrelandshold i bordtennis Tyskland i EM-finalen.

Den mundfuld blev på tyskernes hjemmebane i Stuttgart lidt for stor, selvom der var spænding lige til sidste kamp.

Michael Maze åbnede med en sejr på 3-0 over Christian Süss, før Finn Tugwell og Martin Monrad begge blev lagt ned med de samme cifre.

Efter endnu en sejr til Maze, denne gang 3-1 over den tyske bordtennisstjerne Timo Boll, var stillingen 2-2 inden Finn Tugwells kamp mod Christian Süss.

Tugwell tabte 1. sæt med 11-5, men bragte sig derefter hurtigt på 5-2 i 2. sæt. Süss holdt dog fast og tog sættet 11-8. Tyskerens momentum bar ham derefter til en sikker 3-0-sejr efter 11-5 i sidste sæt - og det tyske landshold til EM-guldet.

For Michael Maze må finalen efter den indledende skuffelse være en stor opmuntring før single-turneringen. Sejre over Timo Boll hænger ikke på træerne.

Annonce