Indlæser...

Søren Hansen græd i retten

Kreditkort-sagen: Den danske golfspiller var tydelig berørt, da hans forsvarer beskrev Søren Hansens forhold til kæresten, som er en af årsagerne til usikkerheden omkring hans bopæl

13:53, 19. mar 2010 | Rene Simmel, Sune Fischer

Annonce

Søren Hansen græd i retten, da hans forsvarer John Korsø Jensen fremlagde golfspillerens forhold til sin kæreste (Foto: Kristian Linnemann) Se stort billede | Del
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Det var en tydelig berørt Søren Hansen, der hørte sin forsvarer John Korsø Jensen fremlægge oplysninger om golfspillerens privatliv som forklaring på hans problemer med skattevæsenet.

- Søren Hansen forlod sin kæreste i 1999 og det var grunden til, at han flyttede til Monaco, hvor der bor mange golfspillere. I 2001 fandt de sammen igen, men deres forhold var sådan on-and-off i flere år, forklarede John Korsø Jensen, mens Søren Hansen lavmælt snøftede og tørrede sine øjne med papirtørklæder.

Parret fandt dog så meget sammen igen, at de i 2005 fik en søn sammen.

- På det tidspunkt overvejede Søren Hansen at flytte tilbage til Danmark. Han så på flere boliger og købte bl.a. et hus i Vanløse, som de dog aldrig flyttede ind i.

Senere i dag skal Søren Hansen selv forklare sig i sagen, som kan koste ham tre års fængsel og en regning på op mod 20 mmillioner kroner.

Læs mere om sagen i artiklerne til højre.

Annonce