Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

McIlroy tager anden sejr på en uge

Med søndagens førsteplads i Indiana er den unge nordirer nu oppe på tre sejre i de seneste fire turneringer

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Med en afsluttende runde i fem slag under par sikrede golfspilleren Rory McIlroy sig sin anden turneringssejr i træk i USA og den tredje i de seneste fire turneringer.

En sjælden præstation i en sportsgren, hvor de fleste spillere er tilfreds med en enkelt sejr om året. McIlroy er nu oppe på fire sejre i denne sæson. For en uge siden vandt han Deutsche Bank Championship.

McIlroy sluttede totalt i 20 slag under par i BMW Championship i Carmel i Indiana. To slag bedre end englænderen Lee Westwood og Phil Mickelson fra USA. Tiger Woods, der i mange år indtog verdensranglistens førsteplads, kom ind på en delt fjerdeplads.

- Det kører bare fantastisk for mig i øjeblikket, siger den 23-årige McIlroy til PGA Tours hjemmeside.

- Jeg spiller godt, selvtilliden er i orden. Nu skal jeg bare holde niveauet siger han.

Han er nu noteret for syv turneringssejre i USA i sin karriere, og i blændende form inden Ryder Cup-turneringen, mellem de bedste europæiske og amerikanske spillere, afvikles om tre uger.

Inden søndagens afsluttende runde lå veteranen Vijay Singh fra Fiji i spidsen, men han faldt tilbage til en syvendeplads. Ingen af de danske spillere deltog i turneringen.

McIlroy er nummer et på verdensranglisten, foran englænderen Luke Donald og Tiger Woods, og han har hidtil i denne sæson vundet 7,8 millioner dollar på de amerikanske baner. Gennemsnittet for samtlige spillere er på cirka 940.000 dollar, ifølge PGA Tour.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik