Persondata politik

Verdens bedste McIlroy: Jeg kan blive bedre

Den nordirske golfstjerne Rory McIlroy mener, at der er plads til forbedring, selvom han topper ranglisten

  • Rory McIlroy forventes at blive kåret til årets spiller på den amerikanske PGA Tour. (Foto: AP/Kim Cheung)
Rory McIlroy forventes at blive kåret til årets spiller på den amerikanske PGA Tour. (Foto: AP/Kim Cheung)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

 

Selvom Rory McIlroy her mod udgangen af golfsæsonen 2012 er nummer et i verden og topper pengeranglisterne både øst og vest for Atlanten, mener den nordirske golfspiller, at han kan forbedre sit spil til næste sæson.

- Der er altid forskellige aspekter af dit spil, som du kan forbedre, og det vil jeg naturligvis forsøge at gøre. Jeg føler, at jeg har udviklet mig gradvist hvert år. Det vil jeg også gøre i 2013, siger Rory McIlroy.

Læs også:

Se også: Topplacering til Thomas Bjørn

Den 23-årig nordirer skal i denne uge forsvare titlen i Hong Kong Open.

- Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal ændre din spillestil på nogen måde, men bare fortsætte med at lave små forbedringer i forskellige aspekter af spillet, hvad enten det er bunkerspil eller chipping fra semi-rough eller noget tredje, siger Rory McIlroy.

Læs også:

Se også: Trods stormvejr: Rory nyder Caroline

Rory McIlroy har haft en fantastisk sæson, og han har allerede sikret sig at slutte året på PGA-pengelisten, så han bliver den anden spiller til at vinde både den europæiske og den amerikanske pengerangliste - Luke Donald var den første.

For 14 dage siden blev han kritiseret for at melde afbud til den kinesiske turnering WGC-HSBC Champions. I stedet fulgte han kæresten Caroline Wozniackis aktioner fra tribunerne ved Tournament of Champions i Sofia.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik