Topplacering til Thomas Bjørn

Den danske golfspiller startede og sluttede godt i Singapore Open, men en dårlig tredje runde blev dyr

Thomas Bjørn slutter på fjerdepladsen i turneringen i Singapore. (Foto: AP/Wong Maye-E)
Thomas Bjørn slutter på fjerdepladsen i turneringen i Singapore. (Foto: AP/Wong Maye-E)

En dårlig tredje runde blev dyr for den danske golfspiller Thomas Bjørn, der må rejse hjem fra Singapore Open med en fjerdeplads efter en turnering, hvor han flere gange undervejs toppede den samlede stilling.

De 74 slag, som Bjørn brugte på tredje runde søndag formiddag lokal tid, sendte ham helt ud af kampen om førstepladsen, men den 41-årige dansker kan dog være tilfreds med at gå fjerde og sidste runde i solide 68 slag.

Læs også:

Se også: Bjørn mister føring i Singapore

Det rakte til at snige sig fra femte- til fjerdepladsen og en belønning på 231.067 euro, svarende til mere end 1,7 millioner danske kroner.

Også Anders Hansen leverede godt spil i Singapore og sluttede på en delt syvendeplads to slag dårligere end Bjørn og seks slag efter Mateo Manassero fra Italien og sydafrikanske Louis Oosthuizen, der var bedst og måtte i omspil om sejren.

Det blev vundet af den blot 19-årige Manassero, der dermed kan rejse hjem med et præmiebeløb svarende til 5,7 millioner danske kroner i bagagen.

Læs også:

Se også: Trods stormvejr: Rory nyder Caroline

De to sidste danskere i aktion i Singapore sluttede længere nede i feltet. Thorbjørn Olesen blev nummer 29, mens Søren Kjeldsen kunne notere en 37. plads.

Verdensranglistens nummer et, nordirske Rory McIlroy, oppede sig gevaldigt på sidste runde, som han gik i 65 slag.

Efter en temmelig sløj start på turneringen nåede McIlroy dermed helt op som nummer tre i den samlede stilling.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen