Persondata politik
Golf

Vanvittigt comeback sikrer Europa sejren

Ryder Cup-trofæet forbliver på europæiske hænder efter en nærmest usandsynligt god søndag

  • Martin Kaymer har netop holet sit put og sikret Europa sejren og bliver tiljublet af Sergio García. (Foto: AP)
Martin Kaymer har netop holet sit put og sikret Europa sejren og bliver tiljublet af Sergio García. (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Glem alt om, at USA traditionelt er bedst i singlerne. Glem alt om tonsvis af amerikansk erfaring, stjernestatus og en klar, klar hjemmebanefordel med et energisk publikum i ryggen.

For Europa vandt sent søndag aften dansk tid Ryder Cup-trofæet efter en fuldstændig vanvittig single-søndag på Medinah Country Club nær Chicago.

Det prestigefyldte trofæ kommer med retur over Atlanten med scoren 14½-13½ efter otte europæiske singlesejre samt en uafgjort.

USA førte 10-6 inden de tolv matcher og havde endda været på 10-4 inden de to sidste fourballs lørdag aften.

Men kaptajn José María Olazabal havde valgt at sende nogle af sine trumfer ud tidligt i håbet om, at McIlroy, Rose, Donald og Poulter kunne vinde deres matcher og dermed skabe fornyet optimisme i Europa-lejren.

Se også: FAKTA: Europas Ryder Cup-mandskab Se også: FAKTA: Europas Ryder Cup-mandskab

Og det lykkedes minsandten. Det var dog rutinerede Paul Lawries afklapsning af Brandt Snedeker i match nummer fem, der for alvor fik hjemmepublikummet til at tie.

Og Ian Poulter, naturligvis. Uden sammenligning Europas mest værdifulde mand denne weekend med to foursomes-sejre, en fourball-sejr og singlesejren over Webb Simpson.

Endnu en nedtur for Tiger
Ryder Cup er noget helt specielt i golfsporten. Dels på grund af prestigen, dels på grund af den spænding, der altid kommer i løbet af singlerne om søndagen. Og det blev understreget søndag.

USA med Zach og Dustin Johnson svarede igen med sejre over Nicolas Colsaerts og en overraskende skidt kørende Graeme McDowell. Svenske Peter Hanson kunne heller ikke følge med Jason Dufner, der på 17. hul sikrede USA den tredje sejr velvidende, at man så 'bare' manglede halvandet point.

Se også: FAKTA: USA's Ryder Cup-mandskab Se også: FAKTA: USA's Ryder Cup-mandskab

Det fik de aldrig. Først tjente Lee Westwood yderligere et europæisk point mod Matt Kuchar, inden Sergio García kom stærkt tilbage og besejrede Jim Furyk, der igen missede et afgørende put på 18. hul.

Dermed var det op til de gennemrutinerede Steve Stricker og Tiger Woods at hive amerikanerne op. Men Stricker fejlede mod Martin Kaymer. Og på 17. hul fik tyskeren det hele til at eksplodere, da han to-puttede til det europæiske point nummer 14 denne weekend.

Sidste europæer i ilden var Francesco Molinari, der på vej op ad 18. fairway var nede med et hul til Tiger Woods. Men legenden Woods fuldendte en katastrofal Ryder Cup-weekend. Han missede et oplagt put fra en meter, tabte 18. hul og måtte nøjes med et halvt point mod italienske Molinari, der dermed sikrede, at Europa ikke bare får trofæet med hjem men også besejrer USA på udebane.

På forhånd var Europa underdog, og efter lørdagens fourballs lignede det en afklapsning. Europa skulle bruge otte sejre og otte point. Man fik otte et halvt.

Søndagens singler

USA førte 10-6 inden singlerne. Sådan udviklede søndagen sig:

10-7: Luke Donald-Bubba Watson 2&1

10-8: Ian Poulter-Webb Simpson 2 Up

10-9: Rory McIlroy-Keegan Bradley 2&1

10-10: Paul Lawrie-Brandt Snedeker 5&3

11-10: Dustin Johnson-Nicolas Colsaerts 3&2

11-11: Justin Rose-Phil Mickelson 1 Up

12-11: Graeme McDowell-Zach Johnson 2&1

12-12: Sergio García-Jim Furyk 1 Up

13-12: Jason Dufner-Peter Hansen 2 Up

13-13: Lee Westwood-Matt Kuchar 3&2

13-14: Martin Kaymer-Steve Stricker 1Up

13½-14½: Tiger Woods-Francesco Molinari - delt

Europa vinder singlerne 8½-3½

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik