Chok-åbning: Dansker fører major-turnering

Thorbjørn Olesen har lagt sig alene i spidsen af majorturneringen PGA Championship efter sin første runde

Thorbjørn Olesen tager føringen i majorturnering – Se ham lave en birdie på 18. hul her

Se også: Caroline smadrer veninden: Så inviterer hun på middag

Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen har lagt sig i spidsen af golfturneringen PGA Championship, efter han torsdag gik første runde fire slag under par.

Danskerens runde bød på seks birdies og to bogeys. Det var nok til at tage en førstepladsen i en af golfsportens allerstørste turneringer, der i år spilles på Quail Hollow Club-banen i North Carolina, USA.

Inden 17. hul var danskeren alene i spidsen med fire slag under par, men det ændrede en bogey på hullet. Men han fandt igen det gode spil frem på 18. hul, og lavede en birdie.

Se den flotte birdie i tv-klippet over artiklen

Turneringens to andre danskere, Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen, er sammen med flere andre spillere stadig i gang med første runde i Charlotte, North Carolina.

PGA Championship regnes for en af golfens majorturneringer sammen med The Masters, US Open og British Open.

Den 24-årige amerikaner Jordan Spieth er spilleren, som alles øjne hviler på til turneringen. Han gik første runde et enkelt slag over par.

Hvis Spieth vinder i North Carolina, så bliver han den blot sjette spiller nogensinde, der vinder alle fire majorturneringer.

Det har kun Jack Nicklaus, Tiger Woods, Ben Hogan, Gary Player og Gene Sarazan tidligere gjort.

Men vinder Spieth Wanamaker-trofæet på søndag, så bliver han den yngste til at vinde alle fire grand slam-turneringer. Han vil nemlig være 190 dage yngre end Tiger Woods var, da han tog sin fjerde major i British Open i 2000.

Thorbjørn Olesen fører US PGA. Foto: AP
Thorbjørn Olesen fører US PGA. Foto: AP
 

Golf - 9. aug. 2017 - kl. 16:32 Nu skal Tiger Woods behandles for sit misbrug

Søren Kjeldsen (tv) og Thorbjørn Olesen med beviset på deres triumf i weekenden. (Foto: AP) Sport og Spil Her er de danske golf-millionærer

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen