Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Golf

Thorbjørn Olesen misser golfsejr i Qatar

Den danske golfspiller måtte nøjes med andenpladsen i Doha bag Branden Grace, der gentog sidste års sejr

  • Thorbjørn Olesen var tæt på golfsejr i Qatar (Foto: René Schütze)
Thorbjørn Olesen var tæt på golfsejr i Qatar (Foto: René Schütze)

Thorbjørn Olesen var lørdag tæt på at vinde karrierens fjerde sejr på European Tour.

Den danske golfspiller måtte dog nøjes med andenpladsen i Qatar Masters efter sydafrikaneren Branden Grace, der som historiens første vandt turneringen i Doha for andet år i træk.

De to spillere lå på en delt andenplads bag den førende skotte Paul Lawrie før sidste runde.

Lawrie faldt hurtigt fra og to dobbelt bogeys var medvirkende til, at skotten til sidst raslede helt ned på en 13.-plads.

26-årige Olesen og Branden Grace spillede til gengæld stabilt, men sydafrikaneren var med fire birdies en anelse bedre end danskeren. Thorbjørn Olesen måtte nøjes med to birdies.

Thomas Pieters.jpg Golf - 30. jan. 2016 For grim til golf: Golftalent mistede sine krøller

Bagfra blev de truet af flere spillere, og Olesen måtte derfor dele turneringens andenplads med spanieren Rafa Cabrera-Bello.

Thorbjørn Olesen har tidligere vundet turneringer på European Tour på Sicilien, i australske Perth samt den skotske turnering Alfred Dunhill Links Championship.

Søren Kjeldsen endte på en delt 20.-plads i Doha, mens Lucas Bjerregaard, Thomas Bjørn, og Joachim B. Hansen sluttede længere tilbage.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen