Indlæser...

Arvidsen debuterede med sejr

Cheftræner Karsten Arvidsen fik sejr i sin debutkamp for kriseramte AaB, som han skal få til at blomstre i slutspillet

22:04, 10. feb 2009 | Brian Askvig

AaB's Alexandre Jacques scorede to gange, da AaB vandt over Herlev i Karsten Arvidsens første kamp som cheftræner for holdet. (Foto: Mick Anderson/Polfoto)
AaB's Alexandre Jacques scorede to gange, da AaB vandt over Herlev i Karsten Arvidsens første kamp som cheftræner for holdet. (Foto: Mick Anderson/Polfoto)

Annonce

Superisligaen, mellemspillet

TOPPENS MELLEMSPIL

Herning-Rødovre 7-3 (4-1, 2-0, 1-2)

Mål: 1-0 Linus Fagemo, 1-1 Bobbie Hagelin, 2-1 Linus Fagemo, 3-1 Teemu Jääskeläinen, 4-1 Martin Nielsen, 5-1 Thor Dresler, 6-1 Daniel Nielsen, 7-1 Martin Nielsen, 7-2 Derek Eastman, 7-3 Sean McAslan

Udvisninger: Herning 1 x 10 min. (Steve Potvin) og 7 x 2 min., Rødovre 1 x 10 min. (Sean McAslan) og 7 x 2 min.

Tilskuere: 3520.

Nordsjælland-Odense 3-6 (1-4, 1-1, 1-1)

Mål: 0-1 John Laliberte, 0-2 Thomas Lilholt, 0-3 Tyler Redenbach, 1-3 Lasse Degn, 1-4 Brad Rooney, 2-4 Niklas Karmhag, 2-5 Brad Rooney, 2-6 Felipe Larranaga, 3-6 Richard Hallgren

Matchstraf: Olafur Gunnarsson, Odense

Udvisninger: Nordsjælland 5 x 2 min., Odense 1 x 5 + 20 min. (Olafur Gunnarsson), 1 x 10 min. (Brad Rooney) og 10 x 2 min.

Tilskuere: 636.

BUNDENS MELLEMSPIL

Esbjerg-Frederikshavn 0-3 (0-2, 0-0, 0-1)

Mål: 0-1 Morten Lie, 0-2 Matt Davidson, 0-3 Steve Birnstill

Udvisninger: Esbjerg 8 x 2 min., Frederikshavn 1 x 10 min. (Martin Spanhel) og 5 x 2 min.

Tilskuere: 1486.

AaB-Herlev 5-2 (1-0, 1-1, 3-1)

Mål: 1-0 Pär Bäcker, 2-0 Alexandre Jacques, 2-1 Frederik Storm, 3-1 Neal Martin, 4-1 Christian Lie Nielsen, 5-1 Alexandre Jacques, 5-2 Christian Seest Olsen

Udvisninger: AaB 5 x 2 min., Herlev 1 x 10 min. (Martin Thelander) og 7 x 2 min.

Tilskuere: 1383

Se stillingerne her .

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

En sejr er en sejr, så selv om Karsten Arvidsens første som cheftræner for AaB Ishockey gik ud over absolut overkommelige Herlev, var der tydelig lettelse at spore i AaB-boksen, da 5-2-sejren var i hus tirsdag aften.

AaB kunne dog givetvis have besejret Herlev selv uden en cheftræner, for ligaens bundhold har ikke meget at byde på længere. Svære, økonomiske vanskeligheder har tvunget klubben til at skære dybt i lønbudgettet og skille sig af med adskillige profiler.

Det mest overraskende ved AaB’s sejr var derfor dens størrelse.

Masser af AaB-chancer
De topprofessionelle AaB-spillere havde rigeligt med chancer, og burde have vundet større. I holdenes første møde i det nederste mellemspil sejrede AaB med 8-1, men denne gang kæmpede Herlev, som havde holdet stadig en chance for at gøre sig gældende i medaljekampen.

Især målmand Christian Møller spillede en flot kamp og holdt til tider akrobatisk sit mål rent i AaB’s seks powerplay. Udfaldet af kampen var der dog ikke tvivl om, og Arvidsen sikrede sig dermed den bedst tænkelige start på opgaven med at genrejse AaB.

Storklubben har oplevet en nedtur af dimensioner siden holdet for to år siden vandt sølv for fjerde gang i træk, hvorefter guld var det eneste succeskriterium, ledelsen arbejdede med. I sidste sæson floppede det på papiret superstærke hold imidlertid ved at blive sendt ud allerede kvartfinalen, og i dag roder holdet rundt i bunden af isligaen med kun agterlanternen Herlev bag sig.

Herning knuste Rødovre
Det fik mandag klubben til at slå en krog i Arvidsen, der for nylig mistede sit job i Hvidovre, da ligaklubben trak sig fra ligaen på grund af storsponsoren Totempos betalingsstandsning. Arvidsens indtog i AaB kostede. På hans bekostning røg sportsdirektør Ole Nielsen og cheftræner Jens Hellgren mandag ud i mørket.

I Herning løb topholdet Herning i første periode fra den nærmeste forfølger, Rødovre, i aftenens topopgør. Perioden sluttede 4-1 til hjemmeholdet, og derfra stod der Herning på det hele. De forsvarende mestre vandt 7-3 og understregede atter, at de er favorit til at vinde guld igen.

I de øvrige to opgør vandt Odense 6-3 over Nordsjælland, mens Frederikshavn besejrede Esbjerg med 3-0.

Annonce