SMS Tip

Vejret i dag:
-3°

Bulldogs går i betalingsstandsning

Efter at have holdt møde fredag aften besluttede ledelse i Odense Ishockey at anmode skifteretten om en betalingsstandsning

23:00 - 20. feb. 2009 | Hans-Henrik Hare

Odense Mighty Bulls er gået i betalingsstandsning. (Foto: Carsten Snejbjerg)

Ishockeyklubben Odense Ishockey A/S meddelte fredag aften, at man går i betalingsstandsning.

- Bestyrelsen og ledelsen i Odense Ishockey A/S har måtte anmode skifteretten om en betalingsstandsning efter at man konstaterede, at selskabet ikke har økonomi til at fortsætte driften, og derfor besluttede en betalingsstandsning for at undersøge hvilke muligheder, der evt. kan foreligge, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Det er ikke mindre end tre måneder siden, at selskabet stod i en tilsvarende situation, hvor der var usikkerhed om den fortsatte drift og hvor en omfattende handlingsplan blev iværksat for at sikre selskabets og dermed eliteishockeyens overlevelse.

Planen er imidlertid efterfølgende skredet, hvilket har betydet at situationen er opstået igen.

- Det er ærgerligt, trist og irriterende, at vi ikke kan få sammenhæng mellem indtægter og omkostninger, siger direktør Jørgen Bay-Kastrup, som sammen med formand Jack Nielsen og resten af bestyrelsen ihærdigt arbejder på at få sammenhæng i driften.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Img