Indlæser...

Nordsjælland er gået konkurs

For tredje gang i denne sæson er et ishockey-hold gået konkurs. Nordsjælland Cobras har trukket stikket ud

13:34, 06. apr 2009 (Opdateret tid: 13:59, 06. apr 2009) | Peter Elsnab, Søren Lauridsen

Cobras cheftræner Gunnar Leidborg var bekymret under sæsonen. Nu er Cobras gået konkurs. (Foto: Kim Agersten)
Cobras cheftræner Gunnar Leidborg var bekymret under sæsonen. Nu er Cobras gået konkurs. (Foto: Kim Agersten)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Nordsjælland Cobras har efter fem uger i betalingsstandsning opgivet at redde klubben og begæret konkurs. På dagen, hvor landsholdet for alvor begynder forberedelserne til årets VM-slutrunde, måtte endnu et hold i ishockey-ligaen opgive at fortsætte.

- Efter flere forgæves forsøg på at fremskaffe kapital til fortsat drift af Nordsjælland Cobras A/S, må vi se i øjnene at dette ikke ville lykkedes, skriver bestyrelsen på klubbens hjemmeside.

Bestyrelsen skriver, at man nu vil arbejde på at få et hold klar til næste sæson.

Tidligere på sæsonen er både Hvidovre og Odense gået konkurs, og flere andre klubber har også mærket den økonomiske krise kradse.

Skal drives sundere

Danmarks Ishockey Union har derfor i efteråret gennemført en stramning af regelsættet med skrappere krav til egenkapitalen og et loft over lønningerne.

- Men det virker ikke på kort sigt, for klubberne har jo bundet sig til kontrakter sæsonen ud. Og det er kritisk for tiden. Vi skal ikke give finanskrisen hele skylden, men det er klart, at den har medvirket til det, siger forbundets direktør, Enver Hansen, til ekstrabladet.dk.

- Men vi skal også frem til, at klubberne bliver drevet mere sundt som virksomheder. I Cobras har der jo været underskud de seneste otte år, og så har de haft nogen til at fylde hullet efter sæsonen. Men den redningsmand har der ikke været i år, siger Enver Hansen.

Kan spille videre næste år

Licensen til at spille i Isligaen er ejet af foreningerne i båe Odense og Nordsjælland, og moderklubberne har stadig mulighed for at skabe et nyt selskab, der kan drive holdene i Isligaen i næste sæson.

- Det har de allerede lagt op til i Odense, og det gør de sandsynligvis også i Nordsjælland. Men jeg er ikke bekymret for, om vi eventuelt kun har otte hold i ligaen.

- Sportsligt vil det ikke være noget problem - det har vi haft før. Men vi vil selvfølgelig være kede af det, siger Enver Hansen til ekstrabladet.dk.

Annonce