Indlæser...

IOC raser over Canadas kvinder

Canadiske kvinders jubel med sprut og cigarer efter finalesejr i ishockey får IOC-toppen til at skælde ud på arrangørerne

12:45, 27. feb 2010 | Søren Lauridsen

Haley Irwin og Tessa Bonhomme fejrer guldet med røg og alkohol. Men den går ikke i IOC-sammenhæng. (Foto: PA)
Haley Irwin og Tessa Bonhomme fejrer guldet med røg og alkohol. Men den går ikke i IOC-sammenhæng. (Foto: PA)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Jubel, begejstring og store smil er ok. Det samme er unge kvinder. Men når kvinderne jubler med cigarer og øl, så er det ikke i orden, mener IOC-toppen.

Derfor gik IOC's øverste ansvarlige for Vinter-OL til angreb, da de canadiske ishockey-kvinder drak både champagne og øl på isen efter finalesejren over USA.

- Det er ikke noget, vi gerne vil se. Hvis de fejrer i omklædningsrummet, er det en anden sag. Men ikke offentligt, sagde Gilbert Felli efter det, de løsslupne canadiere formentlig har betragtet som naturlig jubel.

IOC har nu bedt de canadiske arrangører forklare løjerne, mens de canadiske guldvindere har undskyldt.

- Vi er kede af, hvis vi har fornærmet nogle canadiere, siger forward Caroline Ouelette.

Mon ikke de fleste canadiere kan leve med kvindernes jubel - og iøvrigt gerne ser den gentaget, hvis herrerne gentager kvindernes sejr over USA.

Atleter vil overgå dem
Ikke overraskende har de fleste atleter taget kritikken meget roligt.

- Vi har talt om, hvordan vi kan overgå dem, griner Michelle Gorgone, amerikansk snowboarder.

Annonce