Persondata politik

Jannik Hansen: Vi har meget mere at give

Den hjemvendte NHL-helt føler et stort potentiale i det danske VM-hold

Seneste i Sport

Mest læste i sport

 

Jannik Hansens første landskamp i fire år vil ikke gå over i historiebøgerne som hans bedste – eller Danmarks for den sags skyld.

For trods 4-2 over Italien, så er der plads til stor forbedring. Men det mener Jannik Hansen også er meget muligt.

- Ja, vi har meget mere at komme med. For mit eget vedkommende er det første kamp efter kun en træning med drengene. De har også været væk i weekenden, så der er meget, der kan forbedres, siger Vancouver Canucks-forwarden.

Se også: Læs også: Kong Frans mulede italienerne

Han optrådte senest på det danske landshold ved VM i Quebec i 2008, men han føler ikke, at det er svært at komme ind på holdet igen.

- Det er den samme ishockey, de spiller som for fire år siden – bare bedre, konstaterer den tidligere Rødovre-spiller, som mere havde problemer med at finde sig tilpas på banen, der er noget større end dem, de benytter i NHL.

- Der er lidt mere plads, end jeg efterhånden er vant til, og det er lidt sværere at dække op. Men det kommer stille og roligt, siger Jannik Hansen.

Trods en lidt stille kamp fra højre wingens side, så er landstræner Per Bäckman mere end tilfreds med sin seneste tilføjelse til truppen.

- Jeg kan garantere, at han bliver bedre. Når man som han i anden periode, hvor det går skidt kaster sig ned og tager en puck på kroppen, så viser det noget om dedikation.

- Vi kommer til at få så meget glæde af ham i både powerplay og boksspillet, siger svenskeren om Canucks-spilleren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik