Frans Nielsen stråler i NHL-sejr

Efter fire minutter viste Frans Nielsen sig assisterede første gang i New York Islanders 5-2-sejr i NHL

Frans Nielsen spillede en hovedrolle i sejren over Ottawa Senators. (Foto: AP)
Frans Nielsen spillede en hovedrolle i sejren over Ottawa Senators. (Foto: AP)

Frans Nielsen var med i to mål, da han sammen med New York Islanders slog canadierne Ottawa Senators 5-2 i den nordamerikanske NHL.

Det var henholdsvis kampens første og sidste mål, som danskeren havde afgørende indflydelse på.

Se også: Ehlers scorer i nyt NHL-nederlag

Allerede efter knap fire minutter var Frans Nielsen første gang i fokus, da han i fremdrift afleverede pucken bag om sin egen ryg til holdkammeraten Nick Leddy, der hamrede pucken i nettet fra lang afstand. Det var første periodes eneste mål.

Efter anden periode var stillingen 2-2, før Frans Nielsens holdkammerater begyndte at sætte tingene på plads med to hurtige scoringer i tredje periode.

Til sidst var Frans Nielsen med til at slå flere søm i Ottawas kiste, da han assisterede 5-2-scoringen med seks minutter tilbage af opgøret.

Se også: Ny trend: Svenskere kopierer Brøndby-numser

Det var anden kamp i træk, at Frans Nielsen assisterede i NHL. Han har nu lavet fem måloplæg i de første otte kampe efter nytår, men han har samtidig ikke selv scoret siden 31. december.

I Metropolitan Division holder Nielsen og co. på tredjepladsen snor i lokalrivalerne New York Rangers, der står noteret for både en kamp og et point mere i ligatabellen.

17 point adskiller dog Islanders fra førstepladsen i divisionen. Den sidder Washington Capitals tungt på, og hovedstadsklubben er også det hold på tværs af de fire divisioner i NHL, der har skrabet flest point sammen i sæsonen.

Se også: Frederik Andersen stopper tophold

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læst i sport liste
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen