Udenlandsk ekspert jubler over dansk gulddreng: Han har hele pakken!

Nikolaj Ehlers vil være en af NHL’s bedste spillere – NHL-ekspert spår ham en stor fremtid efter to imponerende sæsoner

Her kan du se prøver på, hvorfor Nikolaj Ehlers er så god.

KÖLN (Ekstra Bladet): Selv folk, der ikke har forstand på ishockey, kan gennemskue det, når de ser Nikolaj Ehlers i aktion: Han kan noget specielt!

Overalt i Kölns VM-by er det også hans navn, der kommer over folks læber, når man nævner, at man er fra Danmark.

Den 21-årige nordjyde har netop afsluttet sin anden NHL-sæson i Winnipeg Jets med manér. 64 point i 82 kampe gør ham med ét hug til den bedste dansker nogensinde i verdens hårdeste ishockeyliga.

- Det har været kæmpestort, og noget, jeg kan være stolt af. Der er også meget, jeg skal forbedre stadigvæk.

- Det er min anden sæson, og jeg har stadig meget at lære. Men denne sæson var helt sikkert et skridt i den rigtige retning, siger Nikolaj Ehlers på sin vanligt rolige facon, der på ingen måde afslører, at han er en stjerne.

En fantastisk spiller
Men det er det, han er. Både i Köln, men efterhånden også i Nordamerika, hvor han har imponeret med sin fantastiske topfart og sine tekniske færdigheder.

- Han er fantastisk! Han har hele pakken. Han har fart i overflod – ganske enkelt en af de hurtigste spillere på isen.

- Han er god omkring målet, og han har mod. Han er ikke bange for at gå ind, hvor der er meget trafik - han er ikke bange for at blive ramt.

- Han er bare en fandens god spiller. Det er godt valgt af Winnipeg. Han er meget, meget god, siger Barry Melrose, der er er tidligere NHL-spiller og træner og nu ernærer sig som ekspert for tv-stationen ESPN.

At han er ’fandens god’, ved Nikolaj Ehlers godt. Trods sin unge alder er han meget bevidst om egne evner – men især og nok så interessant også om, at han skal blive bedre for at kunne nå sine mål.

Toptrænere med på råd
Og han går meget op i at lære hvilke knapper, han skal skrue på for at få succes.

- Jeg taler en hel del med de ældre spillere og trænerne om, hvad jeg kan gøre bedre både på og uden for isen. Der synes jeg virkelig, at jeg har lyttet og forbedret det, jeg nu kan.

- Det skal jeg bare blive ved med, siger den danske wing, der er ambitiøs om sin egen karriere.

- Jeg vil gerne sætte mig nogle høje mål, for jeg ved, hvad jeg kan.

- Og mit mål er at blive en af topspillerne i ligaen de næste 10-15 år. Men der er lang vej og meget hårdt arbejde – for jeg er jo ikke den eneste, der har de mål.

Skal blive stærkere
Foreløbig er han kommet igennem det første nåleøje, og ifølge Barry Melrose så kan den unge dansker med sine evner nærmest ikke undgå at blive en succes - og det er vigtigt for ham at blive i Winnipeg.

 - Han skal blive stærkere, men det kommer mere eller mindre af sig selv, når han bliver ældre. Ellers har han alt!

- Jeg har spillet i Winnipeg, så jeg ved, at der er et godt ishockey-miljø.

- Det er en god klub for ham på grund af de andre gode spillere, de har. De kan vokse og modnes sammen. Pludselig kommer de til at få et godt hold.

- Winnipeg har så mange gode unge forwards, og jeg tror, at de alle udvikler sig, og om et par år har de et fantastisk hold, hvor han kommer til at blive en af de bedste spillere.

- Han er meget imponerende, siger eksperten.

Mikkel Bødker og Philip Larsen hører til blandt de bedst lønnede danske ishockeyspillere. Foto: Jan Korsgaard Ekstra Bladet+ VM-afbud for millioner: Så ekstremt meget tjener de danske ishockey-stjerner

Se også: Danmark blev udstillet: USA kørte VM-drengene midtover

Se også: Rasende landstræner: De får jo allerhelvedes lette mål

Se også: Danmark blev udstillet: USA kørte VM-drengene midtover

Se også: Seere tordner mod TV2: 'Fjern nu den lortekamp'

Se også: Groggy VM-start: Uskarpe danskere fik prygl

Se også: Unge VM-spillere løfter den danske trup

Se også: Herning henter tidligere mestertræner tilbage

Se også: Giga-stjerner sagde nej på stribe: Men denne beslutning kan redde Danmarks VM

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen