Ishockey

Uhyggelig tackling ryster NHL: Her dratter han bevidstløs om

Voldsom tackling i verdens bedste ishockeyliga har sendt endnu en spiller på skadeslisten med hjernerystelse

En brutal tackling i den voldshærgede ishockeyliga NHL satte natten til tirsdag San José Sharks-spilleren Matt Tennyson ud af spil, da han bagfra blev smadret ind i banden og øjeblikkeligt drattede bevidstløs om på isen.

Tacklingen blev sat ind midtvejs i første periode af Ryan Reaves fra St. Louis Blues, som blev idømt matchstraf for sin udåd og senere i omklædningsrummet måtte konstatere, at hans hold tabte på hjemmebanen med 3-6.

NHL har på det seneste oplevet en stribe voldsomme sammenstød, som har resulteret i skadede spillere. New York Rangers' Ryan McDonagh og Bobby Farnham fra New Jersey Devils er blandt dem, der er ude.

NHL har altid været en brutal afffære, og holdene har særligt store og frygtløse spillere ansat som 'enforcers' - ganske enkelt spillere, der skal slås og indgyde respekt og frygt hos modspillerne. Der er mange eksempler på 'enforcers', der har pådraget sig så mange hjernerystelser, at de nærmest er blevet invaliderede.

Se også: Hundredvis af hjernerystelser i ishockey: 'Det er bare en del af sporten'

Flere har begået selvmord for at slippe ud af det helvede, de befandt sig i, og der er i USA og Canada stigende opmærksomhed på volden i ishockey. Adskillige private grupperinger såvel som ishockeyforbund arbejder for at sætte fokus på volden, som spores langt ned i rækkerne. Forleden blev en 21-årig amatørspiller anholdt og lagt i håndjern på isen af politiet efter et overfald på en dommer, skriver avisen Le Journal de Montréal, som bringer en kort video af anholdelsen.

Mandagens voldsomme overfald synes at være komplet umotiveret, idet backen Tennyson bag eget mål havde skilt sig af med pucken, da Reaves i samme sekund målrettet gik efter at nedlægge ham. Han satte sin tackling ind skulder mod skulder på Tennyson med så stor kraft, at Tennyson blev slynget voldsomt ind i glasbarrieren. Da han landede, slog han baghovedet ned i isen og blev liggende.

Tennyson kom på benene igen, men måtte også forlade isen. Expressen.se skriver, at tacklingen er en af de voldsomste i NHL i denne sæson.

Se den voldsomme tackling her:

Tidligere på sæsonen var det en dommer, der fik en voldsom tackling, der udløste stor karantæne til spilleren. Se den herunder

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jeseprsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen