AGF 5 timer siden
To Superliga-klubber vil have Kim Aabech
Landsholdsfodbold 5 timer siden
United-komet sætter ny landsholdsrekord
Premier League 6 timer siden
Forgylder Mourinho: Tjener dobbelt så meget som van Gaal
Champions League 7 timer siden
Zidane klarmelder Ronaldo til Champions League-finale
Landsholdsfodbold 7 timer siden
5-1-tæv ødelagde det: Eriksen lider efter kollaps
Håndbold 8 timer siden
Storroser Mikkel Hansen: Han er bedre end nogensinde
Håndbold 9 timer siden
Landin skadet før årets vigtigste weekend
Cykling 9 timer siden
Dagens store taber: Jeg er mentalt nedbrudt
Landsholdsfodbold 10 timer siden
Åge forklarer: Derfor valgte jeg Zanka foran Sviatchenko
Formel 1 10 timer siden
Nyd pladsen, Kevin: Den er kun til låns
Golf 10 timer siden
Thomas Bjørn bliver vicekaptajn under Ryder Cup
Tennis 11 timer siden
Skadet Rafael Nadal trækker sig fra French Open
Cykling 11 timer siden
Sensationel udvikling: Førertrøjen mistede alt!
Premier League 11 timer siden
Ronaldo jubler over Mourinho - Rasende Giggs på flugt
Landsholdsfodbold 11 timer siden
Fischer affejer kritik: Vil skide på hvad de siger
Superligaen 12 timer siden
Dårlig fanopførsel giver bøderegn over Superligaklubber
Cykling 12 timer siden
KÆMPE-DRAMA: Førertrøjen styrter på stor bjergetape
Tysk fodbold 12 timer siden
Vestergaard: Ikke kun Gladbach der vil have mig
EKSTRA
Førte løbet i Monaco - måtte svømme i land
Håndbold 13 timer siden
Gudmundsson tager varm Markussen med til VM-playoff
Ishockey

Utrolig historie: NHL ville presse ham ud - kultfigur klar til All-Star-kamp

NHL-fans har stemt ukendte John Scott ind som All-Star-kaptajn. NHL har forsøgt at presse ham ud - men det har bare gjort ham endnu mere populær

  • John Scott har på otte sæsoner repræsenteret syv klubber med beskedne 11 point i 285 kampe til følge. Alligevel er han årets mest populære spiller i All-Star-kampene. (Foto: AP/Jae C. Hong)
John Scott har på otte sæsoner repræsenteret syv klubber med beskedne 11 point i 285 kampe til følge. Alligevel er han årets mest populære spiller i All-Star-kampene. (Foto: AP/Jae C. Hong)

En All-Star-kamp betyder frit oversat: En kamp for de store stjerner.

I NHL er der allerede afviklet 60 af slagsen, men søndagens nr. 61 bliver alligevel lidt speciel.

For det første er der indført et nyt format, hvor hver af de fire divisioner stiller med et hold i modsætning til de normale to. Holdenes kaptajner er valgt direkte af brugerne - og det er her, det andet og mest specielle faktum kommer ind.

For kaptajn for Pacific Division er blevet den 33-årige wing John Scott. John, hvem?, vil du måske spørge. Og med god grund.

2016-01-28 11_01_09-Årets SØDESTE_ Får NHL-puck - se reaktionen – Ekstra Bladet – Google Chrome.png Ishockey - 28. jan. 2016 TV: Lille fan får ønsket opfyldt: Se hans herlige reaktion

I sine otte sæsoner i NHL er han blot blevet noteret for 11 point - i denne sæson blot et enkelt i 11 kampe.

Alligevel blev der på nhl.com skabt en kult-stemning om den 203 cm høje og 120 kg tunge forward, der bliver brugt som såkaldt enforcer, der med sin fysik til tider tager en slåskamp for holdet. Han fik ganske enkelt flest stemmer af alle.

Rygtet gik, at hans klub, Arizona Coyotes, der også har Mikkel Bødker på lønningslisten, ville have ham til at trække sig.

Det nægtede han - og så blev han tradet til Lars Ellers' Montréal Canadiens, der med det samme sendte ham til AHL-klubben St. John's IceCaps på Newfoundland - uden chance for at vende tilbage til NHL i denne sæson.

Se også: Ehlers skyder Bødker i sænk med første NHL-hattrick

NHL stod derfor i en mærkelig position - kan en AHL-spiller deltage i NHL's All-Star-kamp - og endda som kaptajn?

Ja, endte de med at beslutte sig for - men ikke uden først at have lagt pres på Scott. Det skriver han selv i et indlæg på Players Tribune.

- Til at starte med - da det stod klart, at jeg ville vinde afstemningen - forstod jeg ligaens holdning. De skjulte ikke noget: 'Det her er ikke en kamp for dig, John'. Og jeg forstod det. På en måde gav jeg dem ret.

- Men da en fra NHL ringede og spurgte, 'tror du, at det er noget, dine børn vil være stolte over?' ... så stod jeg af.

- For selv om jeg ikke fortjener at være en All-Star, så ved jeg, at jeg fortjener at være dommer over, hvad mine børn kan - og ikke kan - være stolte af mig for, skriver John Scott.

Se også: Arizona vinder drama trods Bødker-afbrænder

Han har dog ikke mødt andet end opbakning fra fans og kolleger, og han er derfor på isen med 'C' på brystet, når Team Pacific møder Team Central i Nashville på søndag.

Et godt eksempel på opbakningen er Scotts gamle holdkammerat fra San José Sharks, NHL-legenden Joe Thornton, der nu for første gang vil se All-Star-kampen. På grund af John Scott.

- Han er en af de bedste fyre nogensinde. Jeg kan ikke vente med at se ham på isen, og jeg vil se kampen, nu da han spiller, siger Thornton, der selv seks gange har spillet All-Star-kamp - en enkelt gang som kaptajn.

Se også: Ser I med, EHF? Ishockeystjerner i kamp for homoer

John Scott selv har tænkt sig at nyde det. Hans All-Star-trøje blev udsolgt på fire dage, og selv om han formentlig ikke har en chance i nogen af de seks indlagte konkurrencer, så vil han til fulde nyde weekenden i stjernernes selskab - til glæde for sine børn.

- Når de ser mig på isen på søndag, vil mine piger så være stolte af mig? Hvem ved? Jeg håber det. Men jeg ved, at de er der for mig - for deres store klodsede far - ligegyldig hvad.

- De vil være der på tribunen og heppe på mig med deres Scott-trøjer og se mig gøre mit bedste, have det sjovt og udleve en drøm, jeg har haft, siden jeg var på deres alder, siger John Scott.

Pacific Division

Forwards
Johnny Gaudreau (Calgary Flames)
Taylor Hall (Edmonton Oilers)
Joe Pavelski (San José Sharks)
Corey Perry (Anaheim Ducks)
John Scott (Montréal Canadiens)
Daniel Sedin (Vancouver Canucks)

Backs
Brent Burns (San José Sharks)
Drew Doughty (LA Kings)
Mark Giordano (Calgary Flames)

Målmænd
John Gibson (Anaheim Ducks)
Jonathan Quick (LA Kings)

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen