Vild målfest: Fire mål på halvandet minut

Metal Ligaens bundprop bed fra sig mod Sønderjyske, men måtte alligevel rejse hjem med et nederlag på 5-8

Tirsdag tog Sønderjyske på hjemmebane en sejr på 8-5 over Hvidovre i den bedste danske ishockeyliga.

Resultatet betyder, at Sønderjyske nu er på sjettepladsen i Metal Ligaen med 14 point, mens Hvidovre forbliver bundprop med to point.

Første periode sluttede med stillingen 1-1 efter scoring af hjemmeholdets Tyler Fiddler i det 9. minut og scoring af Hvidovres Christian Vaagenso i det 19. minut.

I anden periode blev der for alvor åbnet op for målscoringen.

Efter seks minutters spil gjorde Thomas Spelling det til 2-1 til Sønderjyske, inden Anders Forster udnyttede powerplay og scorede til 3-1 i det 11. minut.

Tre minutter senere havde canadiske Greg Gibson scoret to gange for Sønderjyske, inden Oliver Persson fik reduceret til 2-5.

I det 14. minut kom der yderligere to scoringer. Først var Steffen Frank på pletten for hjemmeholdet, inden Victor Bjorkund scorede til 3-6 for udeholdet.

Mellem Gibsons første scoring og Franks scoring gik der 88 sekunder.

Thomas Spelling satte anden periodes sidste mål ind i det 20. minut under powerplay.

Stillingen ved tredje periodes begyndelse var 7-3 til hjemmeholdet, men Hvidovre havde ikke givet op endnu.

Efter otte minutter reducerede Daniel Madsen til 4-7, og fire minutter senere scorede Sebastian Svendsen til 5-7. Anders Forster lukkede og slukkede med sin scoring til 8-5 i det 20. minut, og dermed tog Sønderjyske sejren.

I Herlev blev der næsten scoret lige så mange mål som ligaens anden kamp tirsdag. Herlev Eagles indkasserede et nederlag på 3-7 til Frederikshavn.

Det betyder, at Herlev ligger nummer ti i ligaen med to point. Foran Herlev ligger Frederikshavn på 9.-pladsen med ni point.

Esbjerg har nul point i Champions League. Foto: Jan Korsgaard
Esbjerg har nul point i Champions League. Foto: Jan Korsgaard

Andetsteds tabte Esbjerg Energy 2-6 til tyske Mannheim i ishockeyens Champions League.

Nederlaget betyder, at Esbjerg har nul point efter fem kampe og ligger sidst i gruppe D, mens Mannheim fører gruppen med 12 point.

David Wolf bragte Mannheim foran efter 14 minutters spil i første periode.

I anden periode spillede Esbjerg noget af det bedste hockey, de har leveret i Champions League, og vestjyderne bragte sig foran 2-1 på scoringer i powerplay af Felix Scheel og Carson McMillan.

Men inden perioden var omme, havde tyskerne igen bragt sig foran.

I tredje periode gjorde Mannheim så arbejdet færdigt. Devin Setoguchi scorede til 4-2 efter otte minutter, og Carlo Colaiacovo udbyggede føringen, inden Setoguchi scorede kampens sidste mål 14 minutter inde i tredje periode.

Kampen sluttede 6-2 til Mannheim, og nu har Esbjerg kun et skud mere i bøssen, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at få point i Champions League.

Det er om en uge, hvor modstanderen igen er Mannheim, og kampen spilles i Tyskland.

I gruppens anden kamp vandt de svenske mestre fra HV71 2-1 over tjekkiske HC Oceláñ Trinec.

Det var et hårdt slag for tjekkerne, der kunne have bragt sig a point med Mannheim med en sejr. Nu ser det skidt ud for Trinec, der har to point op til Mannheim på førstepladsen. HV71 har otte point på tredjepladsen.

Mikkel Bødker og Philip Larsen hører til blandt de bedst lønnede danske ishockeyspillere. Foto: Jan Korsgaard Sport og Spil VM-afbud for millioner: Så ekstremt meget tjener de danske ishockey-stjerner

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen