Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
MMA

Prikket i øjet: UFC-stjerne med skrækskade

Den amerikanske UFC-kæmper Matt Mitrione fik en frygtelig bule ved øje, efter han var blevet prikket i øjet et par gange

1/2
Næste »

Matt Mitrione kom uforvarende til at ligne noget fra et tegneserie-slagsmål, da han havde været i kamp ved UFC Fight Night 81 mod Travis Browne.

Den amerikanske MMA-kæmper var den lille i buret, i hvert fald højdemæssigt, da han mødte landsmanden, som med sine 201 cm er 10 cm højere end Mitrione.

Snarere end Brownes højde var det dog hans tommelfinger, der skulle volde Mitrione de største problemer.

To-tre gange ramte Browne sin modstander i øjet med en tommerfinger, når han slog.

Browne blev ikke straffet for de farlige slag, der kunne have kostet Mitrione dyrt på førligheden, og han endte med at vinde, da han fik Mitrione i gulvet og nedkæmpede sin liggende modstander, der efter en byge af slag blev stoppet af kamplederen.

Publikum buhede ad Browne efter sejren, mens Mitrione fik is på den forrygende blodansamling ved øjet. UFC-kæmperen bedyrer, at det var hans sidste kamp.

Mitrione oplyste efter kampen, at den voldsomt udseende skade skyldtes et brud på øjenhulen.

Mitrione bebrejder dog ikke Travis Browne. 'Prikkene i øjet havde en betydning, men ting sker', som Mitrione konstaterer i en af sine Twitter-opdateringer efter kampen

I stævnets hovedkamp vandt Dominick Cruz på split decision over T.J. Dillashaw, hvilket sikrede californieren UFC-bæltet i bantamvægt.

Cruz var i kæmpe problemer i kampens sidste omgang, men han fik reddet stormen af og blev belønnet med sejren.

Se højdepunkter fra Dillashaw vs Cruz herunder:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen