LE MANS (ekstrabladet.dk): - Jeg kunne ikke bremse og kunne være kørt galt 100
gange.
Selv om det lignede det uforsvarlige, havde Audi så megen tiltro til Tom Kristensens evner bag rattet, at danskeren fik lov at køre alle 10 omgange færdige i sit stint.
Derefter blev hans arbejdsplads, Audi nr. 2 rullet i garagen for at få fjernet en klump dækrester, som havde klistret sig fast på grund af de 500 grader i baghjulsophænget.
- Klumpen gik ud over bilens bremseevner. Jeg kunne bremse, hvis det gik ligeud, mens jeg ville være røget af, hvis jeg havde bremset på andre tidspunkter.
Læs også: Se også: Voldsomt uheld i Le Mans
- Derfor måtte jeg lade bilen rulle af igennem i de værste sving, fortæller Tom Kristensen.
Efter at have tabt en omgang på at holde stille og få fjernet skidtet gik danskeren på jagt efter det tabte, og det blev til et tre timer langt stint, inden Dindo Capello kom bag rattet.
Tom Kristensen og Co. er tilbage som 3’er, men en omgang efter sidste års vindere i Audi nr. 1, der igen har Toyota i bakspejlet.
