Persondata politik

Dansk Formel 1-håb: Jeg skal bruge 20 millioner

Marcos formel til fuldblodsklassen koster 20 mio. kr.

  • Marco Sørensen testede tidligere på året en Formel 1-ræser (Foto: Paolo Pellegrini)
« Forrige
Marco Sørensen testede tidligere på året en Formel 1-ræser (Foto: Paolo Pellegrini)
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

 

BARCELONA (Ekstra Bladet): ’Stort talent, men ingen penge’ vil i de fleste tilfælde tabe til ’mindre talent og mange penge’ i kampen om de få attraktive Formel 1-sæder.

Sådan er den barske virkelighed.

Denne sætning kender Danmarks andet store Formel 1-håb Marco L. Sørensen alt for godt.

Derfor søger han efter en dansk storsponsor, som er parat til at smide 20 mio. kr. efter hans mål om at komme ud at køre Formel 1 for Lotus i 2015.

– Det er alletiders mulighed for et dansk firma til at få kæmpe global eksponering, siger Marco L. Sørensen, som i næste sæson efter alt at dømme vil rykke nærmere et sæde i den fornemste klasse.

Se også: Nedtur: Marco crashede i andet sving



Se også: Se billederne af Marco Sørensens vilde crash

Står foran debut

Han er stærkt inde i billedet til pladsen som tredjekører hos Lotus eller et andet Renault-støttet team.

Der er endda optræk til en tyvstart i nærmeste fremtid.

– Jeg vil ikke udelukke, at jeg skal med til et af de sæsonens sidste løb, siger en hemmelighedsfuld Marco L. Sørensen, der har officiel status af Lotus’ juniorkører.

Karriereplanen handler om, at han fra 2015 skal være af en af Lotus’ to kørere i Formel 1, men efter en vellykket Formel 1-test på Paul Ricard for nogle uger siden er det tidligere Renault-team pludselig kommet i vildrede.

Her afslørede Marco L. Sørensen, at han er mere end en ’playstationkører’.

Klar outsider

I jobbet som juniorkører har han i denne sæson tilbagelagt mere end 5000 km i en simulator i Lotus’ hovedkvarter uden for Oxford, og her har han gang på gang ’kørt’ hurtigere end de nuværende kørere, Kimi Räikkönen, Finland, og Romain Grosjean, Frankrig.

Derfor kom Marco L. Sørensen i hast ud at teste på Paul Ricard, fordi den øverste Lotus-chef Eric Boullier ville have klar besked, om den unge dansker også kunne styre en Formel 1-racer i virkeligheden.





Marco Sørensen tester Lotus Formel 1-racer (Foto: Paolo Pellegrini)

Efter den beståede test er danskeren røget ind som outsider til det ledige sæde efter Kimi Räikkönen, som ellers har været tiltænkt enten tyskeren Nico Hülkenberg eller brasilianske Felipe Massa.

Nordjyden føler selv, at han er så tæt på som overhovedet muligt, og har trods pengekvaler valgt at leve Formel 1-drømmen ud, men bliver han brændt af i 2015, vil han se sig om efter et betalt job i f. eks. VM for sportsvogne eller Deutsche Tourenwagen Meisterschaft.

Skolekørsel

– Jeg er så dårligt kørende økonomisk, at jeg ikke har råd til at ansætte et firma til at søge efter en storsponsor, siger Marco L. Sørensen, som må blive i Barcelona for at være ’kørelærer’ for emnerne til pladserne i Lotus’ Formula Renault 3.5-racere i næste sæson.

– Da der er tale om konkurrenter ud i fremtiden, vil jeg ikke fortælle alt. Så dum er jeg da heller ikke, siger Marco L. Sørensen, som sluttede sæsonen med en hæderfuld 7. plads efter en ’feberredning’ af mekanikerne, som kl. 04 søndag morgen blev færdige med genopbygge den stærkt ramponerede racerbil efter lørdagens rulletur.

Se også: Guld-Kevin sagde farvel med sejr



Se også: Tæt på Formel 1: Marco lavede supertest

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik