Barsk melding til Alonso: ’Det mest forfærdelige nogensinde’

Fernando Alonso sætter alle sejl i kvalifikationen til det store Indy 500-løb, men Formel 1-stjernen kan godt forberede sig på, at det bliver hårdt

01:45
Se Alonsos træning optil Indy 500 Foto: AP SNTV

På fjerde træningsdag forud for Indy 500, satte Fernando Alonso den fjerde hurtigste tid, da han kørte 96 runder med en gennemsnits hastighed på 362 kilometer i timen for McLaren-Honda Andretti. –Den hurtigste tid havde briten Jay Howard, der kørte 363 kilometer i timen.

Indtil nu har fokus ligget på at køre i tæt trafik, men frem mod fredagens kvalifikation vil det ændre sig til at køre alene, det skriver Autosport.com.

- Bilen føltes helt OK fra starten af morgenen, og vi lavede nogle forbedringer i løbet af dagen, så jeg er glad, sagde Alonso.

- Vi arbejder stadig på løbs-situationer – komme ud på banen med de andre og køre i tæt trafik.

- I morgen vil vi koncentrere os om at køre alene og kvalificere os, men prioriteten er løbet.

Indianapolis 500

Navn: Indianapolis 500

Hvor: Indianapolis, USA

Banen: 4 kilometer, Oval

Antal runder: 200

Hurtigste runde: 37,895 sekunder – Fart: 382,182 Km/t

Tilskuere: Cirka 300.000

Alonso og træneren Gil de Ferran, der tidligere har vundet det legendariske løb Foto: Michael Conroy/AP
Alonso og træneren Gil de Ferran, der tidligere har vundet det legendariske løb Foto: Michael Conroy/AP

Racerkøreren har omgivet sig med nogle af de bedste i branchen og trænes af den tidligere Indy-vinder fra 2003, Gil de Ferran. Men selv med de bedste omkring sig, er tiden ved at løbe ud, og selv efter kvalifikationen er slut søndag, har han stadig meget at lære.

- Når du møder gutterne derude, lærer man altid noget om, hvilke teknikker de benytter, sagde spanieren.

- Desværre er træningstiden slut i denne uge. Jeg mangler stadig at køre en del runder, men vi vil forsøge at få det meste ud af det fredag, når vi må bruge ekstra power, og se, hvad vi kan lære fra det.

Og det bliver ingen dans på roser i fredagens runder, når de må skrue op for motorkraften i bilerne.

- Gil de Ferran sagde til mig, at de fire runder i kvalifikationen vil blive de mest forfærdelige, jeg nogensinde har kørt, fordi bilen er presset maksimalt, siger Alonso om fredagens løb.

Fredagens løb bliver et af Fernando Alonsos aller hårdeste nogensinde Foto: Michael Conroy/AP
Fredagens løb bliver et af Fernando Alonsos aller hårdeste nogensinde Foto: Michael Conroy/AP

Den tidligere Formel 1-verdensmester deltager en enkelt gang i Indy 500-løbet, der køres 28. maj. Han deltager derfor ikke i Monacos Grand Prix, hvor han vil blive afløst af Jenson Button, der kommer tilbage fra tiden som pensionist til det ene løb.

Alonso har sat sig selv den målsætning, at han vil vinde den såkaldte ’Triple Crown’.

Det er et begreb, man mest forbinder med hestesport, men i dette tilfælde gælder det motorsport og dækker over en placering på den øverste podieplads i Monaco Grandprixet, Indy 500 og Le Mans 24 – noget kun legenden Graham Hill har opnået.

Verdensmesteren er ikke andet end en rookie, men en hurtig en af slagsen: Formel 1 - 17. maj. 2017 - kl. 12:57 F1-stjernen indtager USA - sådan har du aldrig set Alonso før

Kevin Magnussen var godt træt af spanieren i Barcelona: Se også: 'F%!k, Alonso!!' Hurtig Kevin slået med marginaler

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen