Motorsport

Danmarks bedste brændt af: I James Bonds hjulspor

Nicki Thiim er blevet brændt af hos Audi, men skal i stedet køre i James Bonds hjulspor

TV: Her triumferer Nicki Thiim i Porsche Super Cup i 2013
1/2
Næste »

Drømmen om at kopiere sin fars fantastiske bedrift og vinde mesterskabet i Deutsche Tourenwagen Meisterschaft er indtil videre kørt i garage.

Danmarks bedste racerkører i 2015 ifølge ansete Autosport, der placerede Nicki Thiim som nr. 45 på listen over de 50 største præstationer med Formel 1-verdensmester Lewis Hamilton, Storbritannien som 1'er foran eks-verdensmester Sebastian Vettel, Tyskland, vil i stedet køre i en vis James Bonds hjulspor.

Arrangøren af 24 timers løbet i Le Mans, som også står for de øvrige otte løb i VM-serien for sportsvogne, har på den udsendte liste over inviterede og tilmeldte biler 'afsløret', at Nicki Thiim er 'førstekører' på Aston Martin nr. 95.

Den 26-årige dansker har valgt at vende Audi ryggen efter at være blevet 'brændt af' til en plads i årets felt i DTM-serien, hvor hans far, Kurt Thiim, tilbage i 1986 som den eneste dansker til dato blev mester.

- Aftalen blev annulleret, da VW-skandalen om softwaresnyd begyndte at rulle. Da blev fremtiden meget usikker i VW-koncernen, og Audi anede på daværende tidspunkt ikke, om motorsportsaktiviteterne kunne fortsætte ud i fremtiden, fortæller Nicki Thiim.

Se også: Thiim fører Le Mans - drømmen er at køre Audi

Se også: Dansk debutant kørte fra Formel 1-stjerner

Nicki Thiim er tidligere blevet samlet vinder af Porsche Superserien, der køres som supportklasse ved flere Formel 1-løb(Foto: Jan Sommer) Nicki Thiim er tidligere blevet samlet vinder af Porsche Superserien, der køres som supportklasse ved flere Formel 1-løb(Foto: Jan Sommer)

Se også: Mekaniker for far, makker med søn

- Derfor slog jeg til, da jeg fik en anden chance for at komme til at køre med i en af de store løbsserier.

- Desværre må jeg ikke sige så meget om Aston Martin, men det er ikke forbudt at lægge to og to sammen. Ring torsdag, så kan jeg fortælle lidt mere. Så vil det hele blive officielt, siger Nicki Thiim, der først ved årsskiftet fik henvendelsen fra en vis James Bonds foretrukne bilmærke.

Det betød, at Nicki Thiim sprang fra en aftale med Audi om at køre sæsonens første 24 timers løb i Dubai.

Hos Aston Martin vil han formentligt blive sat sammen med landsmanden, Marco Sørensen, som heller ikke må fortælle om sine planer for 2016-sæsonen før senere på ugen, men da sidstnævnte efter det sidste løb i VM-serien i Bahrain testede dæk til den nye Aston Martin V8, som er nogle numre 'mindre' end James Bonds seneste Aston Martin DB10.

Nicki Thiim ved Le Mans 2015 (Foto: Jan Sommer) Nicki Thiim ved Le Mans 2015 (Foto: Jan Sommer)

ITALY FERRARI Formel 1 - 15. feb. 2016 Millionerne ruller: Så dyrt er det at holde Schumacher i live

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen