Pinlig reprimande til Schumacher

Den tyske veteran kørte for langsomt i dagens frie træning

Michael Schumacher under dagens træning på Korean International Circuit, hvor der indtil videre ikke ahr været det store run på tilskeurpladserne. (Foto: AP/Lee Jin-man)
Michael Schumacher under dagens træning på Korean International Circuit, hvor der indtil videre ikke ahr været det store run på tilskeurpladserne. (Foto: AP/Lee Jin-man)

Michael Schumacher fik sig en lettere pinlig reprimande af løbsledelsen efter dagens anden frie træning før søndagens Formel 1-grandprix i Sydkorea.

Den tyske veteran kørte nemlig for langsomt under træningen og generede dermed to andre af feltets biler - endda to af de langsomste i feltet.

Cirka halvvejs inde i den halvanden time lange træning på Yeongam-banen holdt han ifølge nyhedsbureauet Reuters de to HRT-racere med Pedro de la Rosa og Narain Karthikeyan tilbage.

Læs også:

Se også: Formel 1-gyser i vente

HRT-racerne har i tre sæsoner ikke formået at køre VM-point hjem, mens Schumacher jagter et sidste topresultat, inden den syvdobbelte verdensmester indstiller karrieren efter sæsonens sidste grandprix i Brasilien 25. november.

Det er anden gang i denne sæson, Schumacher får en advarsel under træningen. Første gang var i Spanien i maj, da han generede Lewis Hamilton. I seneste løb, grandprixet i Japan i sidste weekend, startede han som nummer 23 efter at have fået en straf på ti startplaceringer for at have forårsaget et uheld i forrige løb i Singapore.

At Schumacher dog er i stand til at få en vis fart i sin Mercedes-racer viste dagens træning, hvor han satte femtehurtigste omgangstid efter Sebastin Vettel, Mark Webber, Fernando Alonso og Jenson Button.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen