Suveræn Hamilton knuste al modstand

Lewis Hamilton vandt tæt Formel 1-grand prix i Ungarn

Foto: AP
Foto: AP

Britiske Lewis Hamilton vinder søndagens ungarske Formel 1-grand prix. Dermed hiver han en sejr i hus for anden gang i denne sæson.

Han indtager samtidig en samlet fjerdeplads i VM-stillingen bag spanske Fernando Alonso, australske Mark Webber og tyske Sebastian Vettel.

Britiske Hamilton, der blev verdensmester i 2008, krydsede målstregen foran Kimi Räikkönen fra Finland og franske Romain Grosjean.

Lotus-Renault scorer dermed hele to podiepladser - både én til Kimi Räikkönen, der tager andenpladsen og til Romain Grosjean, der sluttede som løbets nummer tre.

Og der var god stemning på podiet.

- Det er ligesom i gamle dage, Kimi, grinede Hamilton således til finske Räikkönen.

Læs også:

Se også: Webber floppede fælt i F1-kval

Samtidig understregede Hamilton, at han allerede glæder sig til at komme ud at køre igen.

- Jeg glæder mig til, at mesterskabet fortsætter. Der er lang vej endnu, og der ligger en masse arbejde foran os, men vi har vist, vi kan være med. Det er meget, meget tæt, men vi vil give den alt, hvad vi kan, lød det fra briten.

Den førende kører i VM-regnskabet, spanske Fernando Alonso, slutter som det ungarske løbs nummer fem efter den forsvarende verdensmester Sebastian Vettel.

Alonsos femteplads er dog nok til, at han bevarer sin førerposition i kampen om verdensmesterskabet.

Britiske Lewis Hamilton var i pole position i Ungarn, og han formåede altså at udnytte den fordel til samlet sejr i løbet.

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen