Eksklusivt indblik i F1-børnehaven: Se superstjernernes stikpiller

Lewis Hamilton, Sebastian Vettel og Romain Grosjean går til hinanden på kørermødet før Japans Grand Prix

Få et eksklusivt indblik i kørermødet, som afholdes hver fredag før et grandprix, når træningerne er kørt.

Som nyskabelse til denne sæson har Formel 1's nye ejer Liberty Media enkelte gange givet eksklusive indblik i de ellers lukkede kørermøder.

Briefingen før sidste weekends grandprix på Suzuka giver et indtryk af en F1-børnehave, hvor børnene sladrer om hinanden til den voksne ... løbschefen Charlie Whiting.

Lewis Hamilton stikker til Sebastian Vettel for at tage sit rat med sig, efter tyskeren crashede med Lance Stroll i Canada. Det får man normalt bøde for, fordi marshals skal bruge det, når de fjerner bilen.

Den britiske Mercedes-stjernes nye vane med at tage sin sele af for at kunne vinke til fansene efter en sejr stemmer heller ikke overens med reglerne (og FIA-præsident Jean Todts konstante kampagne for sikkerhed på vejene).

Kevin Magnussens teamkammerat og formanden for grandprix-kørernes forening, Romain Grosjean, bringer den situation på banen:

- Efter ternet flag må man tage sin sele af?

- Nej, svarer Charlie Whiting.

- All right, siger Grosjean med et stort smil.

Romain Grosjean bringer Lewis Hamiltons opførsel på banen. Foto: TV3 Sport
Romain Grosjean bringer Lewis Hamiltons opførsel på banen. Foto: TV3 Sport
 

Hvilken starter en større debat om sikkerhedsseler og Lewis Hamilton. Franskmanden synes, det er godt for fansene, men er regelrytter. Og Hamilton gør det en hel del.

Briten indrømmer, at han ikke bare løsner den, men tager den helt af for bedre at kunne vinke til fansene på vejen tilbage til pitten.

- Vi kører så langsomt ... Måske Sebastian skulle beholde sin på, joker Hamilton med reference til Sebastian Vettel, der efter ternet flag i Malaysia jordede ind i Lance Stroll.

Normalt udløser den slags bøder. Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt mindes sin anden Formula 3000-sejr på Spa i 1999, hvor han tog selen af for at kunne få begge arme ud af cockpittet; forseelsen blev dengang takseret til 1000 dollar ...

SE HELE KLIPPET FRA KØRER-BRIEFINGEN ØVERST

Det skal tilføjes, at offentligheden kun vil få uskyldige klip at se. Når der debatteres mere alvorlige eller kontroversielle emner, vil de ikke blive offentliggjort af hensyn til kørerne.

Charlie Whiting ønsker deres ærlige meninger uden hensyntagen til, hvordan de ser ud på tv.

Eksempelvis i halo-debatten har der ifølge flere kørere været kollegaer, som har én holdning, når de taler med pressen og den modsatte bag lukkede døre.

Kiesa og Tom Kristensen analyserer det bizarre crash mellem Vettel og Stroll:

Se også: Han narrer kun sig selv: 'Hvilken planet er Grosjean faldet ned fra?'

Se også: Haas-boss ellevild: En rigtig Kevin-manøvre

Se også: Frustreret Grosjean: Kevin holdt mig tilbage

Se også: Nye detaljer fra maraton-møde: Uventet opbakning til Kevin

Karsten Ree var den første dansker, som investerede et stort millionbeløb i motorsport. Foto: Henrik Bjerregrav Sport og Spil Jason Watt blev reddet af hash-gangster og færgebilletter

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen