F1-pigen mister kørekortet: 'Enormt pinligt'

Hammeren faldt, da den tidligere Williams-testkører Susie Wolff kørte 56 km/t gennem landsby

Det vakte berettiget opsigt, da Susie Wolff i sommeren 2014 var den første kvinde i Formel 1 i 22 år. Hun var såkaldt 'fredagskører' hos Williams Foto: Tariq Mikkel Khan
Det vakte berettiget opsigt, da Susie Wolff i sommeren 2014 var den første kvinde i Formel 1 i 22 år. Hun var såkaldt 'fredagskører' hos Williams Foto: Tariq Mikkel Khan

Racerpige Susie Wolff, der så sent for halvanden år siden drønede rundt i en Williams' Formel 1-racer med over 200 km i timen på den britiske bane Silverstone må pænt undvære sit kørekort i et halvt år.

Hun har netop tabt en appelsag ved retten i Oxford, hvor hun forsøgte at beholde kørekortet, som hun skal aflevere efter at være blevet snuppet for at have kørt for stærkt gennem en landsby.

Hendes fart blev målt til 56 km i timen, hvor højst 48 km i timen er tilladt. Ikke verdens største forseelse, men da det var tredje gang, at hun blev snuppet for at have kørt for stærkt, faldt hammeren på grund af for mange strafpoint.

Oveni frakendelsen skal Susie Wolff også betale omkring 7400 kr i diverse bøder og afgifter.

Selv om Susie Wolff har en fortid som racerpige som Formel 1-reserve og en lang karriere i Deutsche Tourenwagen Meisterschaft, slog hun på i appelsagen, at det ville være både 'enormt pinligt' og gå ud over hendes velgørenhedsarbejde at miste kørekortet.

Hun står i spidsen for organisationen 'Dare to be different' - 'tør at være anderledes' - lige som hun er ambassadør for Mercedes, hvor hendes mand, Toto Wolff, er den øverste chef for det succesfulde Formel 1-mandskab.

Den sang blev ikke købt af den kvindelige dommer, som mente, at frakendelse var en 'gavnlig lektion' til Susie Wolff, som i tre år, fra 2013 til 2015 var tilknyttet Williams som reservekører.

Det kastede bl. a. tre officielle træninger af sig, og da hun forud for det tyske Grand Prix kørte med om fredagen på Hockenheim i sommeren 2014, var det første gang i 22 år, at en kvinde var en officiel del af Formel 1.

I 1992 forsøgte den italienske racerpige, Giovanna Amati tre gange forgæves at kvalificere sig i en Brabham Judd, men hun blev senere langt mere kendt som den tidligere verdensmester Niki Laudas kæreste.

Kan stadig køre i Schweiz
Susie Wolff kan prise sig lykkelig for, at hun som flere andre i Formel 1 bor i Schweiz, og her kan hun fortsat køre rundt som om intet er hændt.

Og med hensyn til Storbritannien, så skal hun snart føde og gå på barsel, så tv-stationen Channel 4 må snart ud at finde en vikar som Formel 1-ekspert, så savnet af et britisk kørekort vil være til at overskue.

En fartoverskridelse på otte 8 km i timen er intet i forhold til, hvad husbond Toto er vant til hos Mercedes, hvor især den tre-dobbelte verdensmester Lewis Hamilton i flere omgange har været i kløerne på politiet.

Det vil nok en god ide, at sidstnævnte passer ekstra på i de kommende dage i Melbourne, hvor han i flere omgange er blevet snuppet bl. a. for at lave en såkaldt 'burnout', men også for at køre gaderace.

Og i Frankrig oplevede Lewis Hamilton at få konfiskeret kørekort efter at have overskredet fartgræsen med 66 km i timen, da han blev snuppet ved den historiske by Laon med 196 km i timen.

Forseelserne i Melbourne har Lewis Hamilton efterfølgende måtte beklage og undskylde for, at han har kørt 'fjollet'.

Se også: Formel 1-boss: Kvinder vil ikke blive taget seriøst

Se også: F1-team gør Mercedes-hustru til testkører

Se også: Hamilton-ræs koster kørekort

1 af 2 Det vakte berettiget opsigt, da Susie Wolff i sommeren 2014 var den første kvinde i Formel 1 i 22 år. Hun var såkaldt 'fredagskører' hos Williams Foto: Tariq Mikkel Khan
2 af 2 Toto Wolff, gift med 'fartmonstret' Susie Wolff, er vant til 'slemmere ting' fra f. ek.s Lewis Hamilton, som har et særligt forhold til politiet i Melbourne (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen