'F%!k, Alonso!!' Hurtig Kevin slået med marginaler

Kevin Magnussen slog sin teamkammerat, men overraskelsen Fernando Alonso klemte ham ud af top-ti - Lewis Hamilton snupper pole i Spanien

TV: Kevin misser lige akkurat Q3.

MONTMELO (Ekstra Bladet): Tidtagningerne i 2017 har været gysere i det tætte midterfelt, og indledningen på den europæiske sæson var ingen undtagelse.

Kevin Magnussen har i Formel 1 aldrig præsteret det store på Circuit Barcelona-Catalunya, men lørdag var danskeren sølle 0,078 sekunder fra sit første besøg i den tredje kvalifikationsrunde (Q3) i denne sæson.

Sidste sektor var ikke den allerbedste, så med en drømmeomgang fra den lokale helt Fernando Alonso i allersidste forsøg blev danskeren lige klemt ud af top-ti og skal derfor starte løbet som 11’er.

- Er der nogen bag mig, spurgte Kevin Magnussen håbefuldt over radioen, da han kørte ind på en foreløbig tiendeplads sidst i Q2.

Svaret gav han selv …

- Ahh, biiiip! Alonso!

Kevin efter kvalen: Det er pisse irriterende

Den spanske verdensstjerne fejrede besøget i kval-finalen i cockpittet og overgik derefter sig selv, så han starter syver søndag.

Hvilket er fremragende med den ringe Honda-motor liggende bag ham; til sammenligning starter teamkammeraten Stoffel Vandoorne næstsidst.

Alonso i aktion. Foto: Jan Sommer
Alonso i aktion. Foto: Jan Sommer

Ovenpå en rodet optakt var det en overraskende god tidtagning fra danskeren og Haas F1.

Teamkammeraten Romain Grosjean oversatsede et par gange og ødelagde både sit første og sidste forsøg, hvorimod danskeren kørte bedre og bedre sektorer, som lørdagen skred frem.

Hidtil i denne sæson har det ellers været den erfarne franskmands varemærke.

I stedet måtte Grosjean nøjes med en startplacering som nummer 14. Der var knap to tiendedele af et sekund mellem teamkammeraterne, som første gang i denne sæson begge var videre fra Q1.

Men det var igen ufatteligt tæt.

På den anden side var der fra Kevin Magnussen kun 0,042 sekunder ned til Carlos Sainz og 0,068 til Nico Hülkenberg.

Lewis Hamilton var tilbage på pole-position med 1.19,149 minutter - cirka tre sekunder hurtigere end sidste års bedste tid.

Efter briten starter Sebastian Vettel (+0,051 sekunder) og Valtteri Bottas (+0,224).

Se også: Haas-duo tilbage på sporet: Men bag Alonso!

Se også: Magtbalancen er rykket: Haas jagter ’markant skridt’

Se også: Haas-duoens nye plan: Irriter chefen!

Kevin Magnussen sluttede uden for pointene i Sochi. Foto: All Over Press Ekstra Bladet+ F1 for alvor i gang: Sådan står Kevin hos Haas

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen