Formel 1

Formel 1-legende slår alarm inden sæsonstart

Pas NU PÅ! Niki Lauda råber vagt i gevær i forhold til optimismen i Mercedes-lejren

Kiesa: Ingen walkover-sæson for Lewis Hamilton - de her truer ham (TV3 Sport)
1/2
Næste »

Det lugter af ny Mercedes-dominans, når Melbourne åbner sæsonens Formel 1-cirkus 26. marts.

Tyskerne har nappet verdensmesterskabet for konstruktører de seneste tre sæsoner og virker brølende stærke efter de to ugers tests i Barcelona frem mod åbningen i Australien.

'W08’eren med henholdsvis en tredobbelt verdensmester og en sulten talentfuld finne i cockpittet bliver efter alt at dømme for fjerde år i træk den racer, som resten af feltet jagter', skrev Ekstra Bladet i weekenden om Mercedes' to kørere, Lewis Hamilton og Valtteri Bottas.

Dette selvom racerne på asfalten i Spanien langt fra kørte sig ud. Og det er den generelle holdning i og omkring de 22 racere.

I Mercedes' øverste ledelse er man også optimistisk. Men én slår nu i bordet. Én mand advarer mod at strække armene i vejret, før målstregen er nået.

Og det er én, der ved, hvad han taler om.

68-årige Niki Lauda er formand for Mercedes' Supervisory Board og tredobbelt verdensmester. Han vil ikke høre tale om Mercedes' suverænitet.

- Alle siger, selvfølgelig, at Mercedes skal vinde igen, når man ser på fortiden. Men det er naive mennesker, der lever livet lidt for let, siger han til tv-stationen RTL.

Lewis Hamilton på banen i Barcelona. Briten er sandsynligvis manden, der skal slås i år. (Foto: Jan Sommer) Lewis Hamilton på banen i Barcelona. Briten er sandsynligvis manden, der skal slås i år. (Foto: Jan Sommer)  

Tværtimod forventer østrigeren, at der venter svære tider for Mercedes.

- Jeg tror, det bliver et hårdt år for os, kommer det.

Hans opmærksomhed må være rettet mod Ferrari, hvor Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen leverede forrygende kørsel i de to ugers test på Circuit de Catalunya-Barcelona. Det gjorde de nu også sidste år, men meldingerne er, at der i denne sæson er grund til optimisme.

En mere pålidelig motor og et mere aerodynamisk koncept er blandt årsagerne.

Den tidligere firedobbelte verdensmester Vettel kan da næsten heller ikke vente med at komme i gang, om end han ved, at landsmændene hos Mercedes traditionen tro ikke har givet alt i testene.

- Vores bil er bestemt bedre end sidste år. Men de (Mercedes, red.) har traditionelt taget tempoet lidt ud af deres tests og flyver jo i løbene. Det er åbenlyst, at de er meget hurtige på den lange bane. Det er fortsat dem, der skal slås, siger han.

fernando-alonsoe-i-mclaren-nr14 Formel 1 - 11. mar. 2017 Frustreret Formel 1-mester revser McLaren-racer   

britain-obit-surtees Formel 1 - 11. mar. 2017 Sandt unikum gået bort: Formel 1-verdensmester er død  

kevin-magnussen Formel 1 - 11. mar. 2017 F1-test er rent bluff: Og fem andre sandheder om Kevin og kollegaerne 

16.1.27555976.jpg Formel 1 - 10. mar. 2017 Haas-racer sprang læk - Ferrari vinder VM i vintertest

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste i Formel 1
Hent flere
Mest læst i Formel 1
Hent flere