'Frustreret' Kevin-kollega flirter med Renault: 'Det ville være skønt'

Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean er bekræftet som kørere for Haas F1 næste sæson, men Grosjean ser gerne et match med et konkurrence-dygtigt Renault-team i fremtiden

Haas-bossen: Her kan Grosjean lære af Kevin Magnussen

Romain Grosjean har ikke vundet et racerløb siden 2011. Derfor er det også til tider en frustreret kollega, Kevin Magnussen kan høre over radioen, når tingene ikke kører for Haas-raceren.

Franskmanden er i Formel 1 for at vinde. For at blive verdensmester. Ligesom Kevin Magnussen gentagne gange har påpeget, han er. Men det sker formentlig ikke i Haas-raceren. Og selvom Grosjean ligesom Magnussen skal køre for det amerikanske team næste sæson, er det ikke givet, at fremtiden byder på et fransk-dansk makkerskab.

Det fortæller den 31-årige Grosjean til Formel 1's officielle hjemmeside, da han bliver spurgt, om han kunne ende et andet sted.

- Ja. Men holdet gør det godt, og jeg vil hjælpe det med at vokse sig større. Men det er klart, hvis der en dag er en chance for at blive verdensmester, så fedt - hvis stjernerne står rigtigt, og du får chancen for at køre den bil, du gerne vil køre, lyder det fra Grosjean, der tidligere heller ikke har lagt skjul på, at en mulighed hos Ferrari kunne være skønt.

De to Haas-holdkammerater gør hinanden stærkere, siger franske Romain Grosjean om samarbejdet med Kevin Magnussen. Foto: Jan Sommer
De to Haas-holdkammerater gør hinanden stærkere, siger franske Romain Grosjean om samarbejdet med Kevin Magnussen. Foto: Jan Sommer
 

Grosjean understreger at den bil, han gerne vil køre, skal være en bil, der slås om verdensmesterskaber. Og så bliver han spurgt til åbenlyse match mellem en fransk mand og en fransk bil.

- Nej, jeg har ikke snakket med Renault. Men at komme tilbage til Renault en dag, ville være skønt, men det skulle være på et tidspunkt, hvor vi kunne blive verdensmestre sammen. Det ville være en ideel situation, men lige nu er det lidt for præmaturt.

Franskmanden - som ligesom Magnussen kørte for Renault tidligere i sin karriere - fortæller i interviewet, at han nyder samarbejdet med Kevin Magnussen, og at danskeren er 'en god holdkammerat', som han 'kommer rigtig godt ud af det med'.

- Vi presser hinanden, og det er nøglen til alle hold, at man har to kørere, der presser hinanden. For hvis du har en kører, der ikke leverer, har den anden også en tendens til at slappe lidt, siger Grosjean med tanke på sidste sæson, hvor han var kollega med mexicanske Esteban Gutierrez.

Romain Grosjean har tidligere kørt for Renault. Foto: AP
Romain Grosjean har tidligere kørt for Renault. Foto: AP
 

Her leverede Grosjean samtlige 28 point til teamet, mens mexicaneren blev strittet ud til fordel for Magnussen efter en skuffende sæson med et stort fedt 0 på pointkontoen.

Haas har i denne sæson scoret 29 point - fordelt med 18 til Romain Grosjean og 11 til Kevin Magnussen.

Formel 1 holder lige nu sommerpause, men genoptager sæsonen i Belgien i weekenden 25-27. august.

Det var her Kevin Magnussen sidste år lavede et af sæsonens vildeste crash. Det kan du se herunder.

Danskeren og tyske Nico Hülkenberg var involveret i et heftigt skænderi efter seneste grand prix. I weekenden hånede tyskeren så Magnussen igen. Den historie kan du læse her

Interaktivt element

 

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen