Fyrede den af i generalprøve: Kevin sendte Renault mod toppen

Kevin Magnussen brugte bløde dæk og fik fart i Renault-raceren i sidste test i Barcelona, hvor han onsdag kørte sin hidtil hurtigste tid på banen

Kevin Magnussen kørte onsdag lige i underkanten af 600 kilometer i sin Renault-racer. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen kørte onsdag lige i underkanten af 600 kilometer i sin Renault-racer. (Foto: Jan Sommer)

Kevin Magnussen kan tage en succesoplevelse med sig fra sin sidste testdag på Circuit de Catalunya, hvor han onsdag blev noteret for tredjehurtigste tid.

Den høje placering skyldes dog først og fremmest, at Magnussen blev sendt ud på de hurtige supersoft-dæk, der med ideelt vejgreb giver optimale betingelser for at køre hurtigt i sving.

Den danske Renault-kører kom banen rundt på 1 minut og 23,933 sekunder, og det var kun Valtteri Bottas (Williams) og verdensmester Lewis Hamilton (Mercedes), som kunne slå den tid.

Formel 1 - 2. mar. 2016 - kl. 06:27 Kevin savner ikke McLaren: Renault et bedre match

Bottas, der lige som Magnussen kørte på supersoft, var dagens hurtigste med en tid på 1 minut og 23,261 sekunder. Alle øvrige kørere var ude på enten medium- eller soft-dæk.

Det blev i alt til 126 omgange for Kevin Magnussen, der måtte køre i pit lidt før lukketid, fordi mekanikerne opdagede en vandlæk på bilen.

Carlos Sainz jr. (Toro Rosso) havde en maratondag med 166 omgange, mens Sebastian Vettel kørte næstflest i sin Ferrari. Tyskeren nåede 151.

Dermed bliver der ikke flere banetest for Kevin Magnussen inden grandprix-premieren i Melbourne 20. marts.

Formel 1-feltet fortsætter ganske vist med at teste torsdag og fredag, men her er det Magnussens teamkollega Jolyon Palmer, der sidder bag rattet i Reanult'en.

Renault-mekanikerne opdagede en vandlæk på bilen, og det satte en stopper for Kevin Magnussen sidst på dagen. (Foto: Jan Sommer)
Renault-mekanikerne opdagede en vandlæk på bilen, og det satte en stopper for Kevin Magnussen sidst på dagen. (Foto: Jan Sommer)
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen